Det er noget af en udfordring, at skulle holde fødseldagsparty for 18 pre-teen boys, hvis definition af en god fest er at gå godt og grundigt amok! Men der er vist ikke andet at gøre end at læne sig ind i udfordringen.
Jakob er meget interesseret i musik i øjeblikket, så han valgte at have et Music Party, og det passede jo ret fint når vi nu har et ekstrahus, der alligevel skal renoveres.
Det mindede om Davids discoparty, men alligevel ikke. Omdrejningspunktet var at lave en musikvideo. Det var liiidt sværere end beregnet, og der er noget af en redigeringsopgave forude. Men der var også musikquiz og cool-moves konkurrence. Og alle drengene havde ønsket en sang, som blev målt og vejet. Og så var der naturligvis smidt rigelige mængder Pokemon ind i spillet.
Men mest var det bare 18 drenge, der gik amok i et rum. Og en masse slik. Det virkede som om det var lige hvad de ville have, og vi tror det var en stor succes! Jakob nød det i hvert fald, og forældrene fik ros fra de andre forældre, så alle var bare glade. Og trætte!!
Oprydningen får lov til at vente til søndag..