Feriedag 14

Stranddag! Vi har brugt mere eller mindre hele dagen på stranden. Vores strand i Vedbæk er simpelthen blevet så lækker. Det er en mini-Bellevue. Vi elsker det. Og på en dag med 27 grader, høj sol og fuldstændig vindstille er det næsten umuligt at slå.

Jakob og David plaskede rundt i vandet som om de var på Maldiverne eller sådan noget. Mathias var lidt mere mistroisk.

Frokost på Nautilus med udsigt over stranden og vandet. Vi er vel på ferie.

Og så hjem i haven til sommermiddag med familien Møller. Vores usle badebassin slog til. Mørbrad på grillen var lige hvad vi havde brug for.

Vi har fået et ordentlig skud sommer i denne uge. Og vi har udnyttet det til det yderste!


Leave a Reply