Lørdag er jo sportsdag i parken – i sne, regn eller sol. Heldigvis er sommeren endelig kommet til London, så det var noget sjovere i dag end det har været på nogle af de kolde februardage.
Så Pernille (som har Karl Milton, der spiller fodbold sammen med David) sagde, at hun ville lave picnic i parken til os efter fodbold. Det var super. Der var bobler til både store (Moet) og små (sæbe). Og som man bør på sådan en dag endte vi med kaffe på legepladsen. Sammen med resten af London.