David tabte sin ene fortand for vel næsten et års tid siden, men den anden har genstridigt hængt fast. Den permanente tand er vokset ud bagved. Det er ikke så smart. David var ellers mega tapper hos tandlægen, men han var simpelthen for bange til at tandlægen kunne få den ud.
Men endelig, da drengene tumlede i stuen hos farmor og farfar, ramte hovedet sofaen og tanden fløj tværs over stuen så vi næsten ikke kunne finde den. Blod overalt, men en meget stolt Pølse. Og glade forældre.