70 timer blev det til. Og det var bare en forrygende tur! Vi er mega trætte nu, men det var det hele værd. Det var vildt sjovt! Den sidste dag bød på croissanter og muffins for alle, og møder for Johan men legeplads for de andre. Så mødtes vi op igen og tog til Dylan’s Candy Bar. Det er et dejligt sted, hvor de kun har slik – slik i lange, lange baner. Tror I der var to drenge, der syntes det var sjovt at få slik til frokost? Det tog desværre 117 år at komme derop, for FN topmødet havde nærmest lukket byen, så vi nåede ikke MoMA. Fordi vi spiste slik. Turen hjem var hård, men Virgin lod os få en hel række sæder mere (Guldkort. Yay!) så drengene kunne ligge ned og sove. Forældrene fik et par timer siddende, og alle var rimelig trætte da vi tog drengene direkte i skole!! Men alle klarede det fint. Nøj, hvor var det en dejlig tur. Det er ikke sidste gang vi gør det!