Der blev naturligvis lavet fiskesuppe i Skagen. David og især Jakob hjalp meget entusiastisk med hele vejen, og resultatet blev ret godt. Men det er vildt at man kan gå fra “det er dinosaur heads!!” til en smuk og dejlig suppe på bar et par timer…
Fra vores liv i London

Når vi er i Skagen, så skal der køres på stranden! Signe og Johan tog hele turen fra Hulsig til Skagen i Range Røveren for nogle år siden, men der kan man ikke længere, for havet har spist en del af stranden så et hus(!) blokerer for gennemkørsel. Men vi skal naturligvis alligevel køre på stranden, så får og drengene lånte farfars Land Rover og kørte ned på Hulsig-stranden. Det var sjovt og spændende, men reelt ret ubegivenhedsrigt. Land Røveren æder alt – løst sand, hav og indsøer. Det er sjovt. Signe var glad for at hun ikke var med.
Der er så meget at lave i Skagen, og vi tror ikke vi når det hele. De unge forældre fik en lille bitte tur i byen i går, da vi spontant tog ned for at se det, der blev til nok den smukkeste solnedgang i år. Og så kunne man jo ikke lade være med at snuppe en fadøl på Hyttefadet på vej hjem.
Så er vi i Skagen, og her er dejligt! For selvom vi virkelig elsker Vedbæk og vores hus, så er skønt at komme lidt på rigtig ferie i sommerlandet. Vejret er perfekt og vi lægger planer for al den fisk vi skal lave i løbet af ugen.
Så blev det 11 år siden vi blev gift. Tænk engang hvor hurtigt det er gået. Men hvor har det været dejligt. Men den voksende børneflok vidner jo om, at der er gået noget tid. Johan landede fra New York om morgenen, og efter en hyggelig dag med Paradis (naturligvis) begyndte vi at pakke bilen til Skagen. Vi havde store planer om at spise bryllupsdagsmiddag på Rosenhuset lige nede ved stranden, men da bilen var pakket var vi lidt for udmattede til den store middag, og drengene var klar på at komme til Skagen. Så bryllupsdagsmiddagen endte med at være på McDonald’s i Solrød…
Når det er sommerferie, så skal man på stranden. Og vi jo heldigvis en ret god en lige ved siden af sommerhuset, og den bliver flittigt brugt. Johan er i New York (igen), så Signe holder fortet alene i Danmark. Men det betyder også at det ikke er så let at være på stranden. Bobbe kan ikke sidde i solen, og de store drenge skal jo holdes lidt øje med. Men supermom får det til at fungere, og alle er lykkelige for vores strand. Og så gør det jo heller ikke noget, at Paradis ligger lige overfor.
Johan havde jo som sædvanlig fødselsdag d. 1. og vi havde slet ikke tænkt os at gøre noget ud af det. Bare en familiemorgenmad, og så se hvad dagen ville bringe. Vi havde ligesom fejret nok med Signe weekenden inden. Men vores søde venner Louise og Jacob, som boede i London i et års tid sidste år, spurgte ikke vi ville komme op til deres sommerhus i Veddinge Bakker om fredagen. Vi kunne så blive og sove. Men så ville det jo blive Johans fødselsdag. Drengene var lidt bekymrede over, ikke at have udsigt til den traditionelle familiemorgenmad derhjemme, men gik med til det, da Lucca og Louie altid trækker en del. Og det var vi glade for de gjorde!! Vi havde simpelthen den mest fantastiske aften, morgen og dag hos Louise og Jacob. Først den vildeste middag, med de største bøffer fra den lokale landslagter, og kartofler der var gravet op samme dag, og de vildeste vine – bl.a. vores debut udi danske vine!! Hjemmelavet dessert med fyrværkeri i og 40-års rom. Riste marshmellows over bålet med ungerne inden de blev stuvet ind i Louies soveværelse til den sleepover de har talt om siden de flyttede hjem til Danmark. Næste morgen op til fødselsdagssang og kæmpe morgenmad. Signe havde husket drengenes gaver til Johan, så der manglede ikke spor. Og udsigten var til at dø over! Den nyopssatte svævebane vandt over trampolinen og der blev svævet på tværs af haven i i hvert fald en time, mens forældrene nød at sommeren var kommet tilbage. En gåtur i de smukkeste omgivelser, hvor drengene fandt små frøer, inden vi kørte ned til byen for at få is. Vi fandt en forladt minigolfbane som ungerne hurtigt fik brugt en time på. Og forældrene. Da det endelig var tid til at vende tilbage til den virkelige verden var dagen gået. Og hvor var det bare en fantastisk dag! Sluttet af som sådan en bør: med stegt flæsk og persillesovs fra Skovshoved Kro.