Så blev det 11 år siden vi blev gift. Tænk engang hvor hurtigt det er gået. Men hvor har det været dejligt. Men den voksende børneflok vidner jo om, at der er gået noget tid. Johan landede fra New York om morgenen, og efter en hyggelig dag med Paradis (naturligvis) begyndte vi at pakke bilen til Skagen. Vi havde store planer om at spise bryllupsdagsmiddag på Rosenhuset lige nede ved stranden, men da bilen var pakket var vi lidt for udmattede til den store middag, og drengene var klar på at komme til Skagen. Så bryllupsdagsmiddagen endte med at være på McDonald’s i Solrød…