Vi er på landet! Vi bor i telt på en bondegård hele weekenden med vores engelske venner, og det er fantastisk! Telt og bondegård er ikke helt så primitivt som det lyder lyder. De kalder det “glamping” – glamorous camping – for teltet er 40 kvm med trægulv og rigtigt toilet og senge. Men det er et telt, og der er hverken elektricitet, varmt vand eller varme. Der er en brændeovn i midten, som både varmer og bruges til at lave mad på, så det er primitivt nok. Og koldt om morgenen når man vågner, og der skal tændes op. Men det er fantastisk. Det er tredje gang vi er afsted. Det er forskellige gårde, men samme koncept, så vi vidste hvad vi gik ind til. Drengene render bare rundt og leger hele dagen. De har kastet deres kærlighed på en ged, der hedder Ernie, men det sjoveste er alligevel at find æg hos hønsene. Når der altså ikke klatres i træer, laves bål, fodres høns, holdes lam der er født natten inden. Bybørnene er ret gode til at være på landet.