Johan har været i Amsterdam det meste af ugen, men nu er familien samlet igen i det lille hus i Vedbæk. Signe og drengene har hygget sig gevaldigt mens Johan var væk. Masser af kvalitetstid med mormor og kusine Olivia.

Men nu trænger vi lige til en formiddag, hvor vil ikke skal noget, så drengene har indtaget hyggehjørnet i kælderen mens mor og far får ordnet nogle ting. 

Og vi skal skynde os at få ordnet alle vores pligter, for i eftermiddag skal vil til Rågeleje igen og hygge os til Williams fødselsdag. 

Det er dejligt at være i Danmark for så får vi set vennerne. Men det sjove er, at vi faktisk ender med at prioritere at se vores venner fra London! Søndag var vi til fødselsdag hos Simone og hendes store familie i Rågeleje. Det sjove er, at Simone og resten af familien bor 200 meter fra os i Londo , men alligevel skal vi se når vi er i Danmark, for de er lidt som vores surrogatfamilie i London.

De har det mest fantastiske sommerhus i Rågeleje, som de har brugt 2 år på at sætte i stand. Så når vi sidder om spisebordet i London taler vi naturligvis meget om det, og så er det jo ekstrasjovt at se udviklingen, når vi er i Danmark.

Og det er rigtig synd for ham. Han var helt helt slatten hele tirsdag og onsdag. Men dobbelt held i uheld var fætter Daniel også syg og blev passet hos mormor. Så hjem til mormor, og efter at være blevet aktiveret så meget to syge drenge kan, blev David og Daniel blev sat foran fjerneren og Jakob tog til Lyngby med mor og fik en stor, pink is!

Da David var kommet hjem til Vedbæk, og lå på gulvet foran spejlet, vi lige har købt i IKEA, sagde han “Hold op hvor ser jeg sløj ud!”. Stakkels lille Sniffelaf.

Der blev også tid til en Boserup-påskefrokost. Caroline og farmor og farfar havde købt gode ting med hjem fra Skagen, så det var næsten som at være i sommerhus. Emils far, Rasmus, var også med og havde lavet sin verdensberømte leverpostej, så det var helt overdådigt.

Drengene gav den gas i forårssolen i haven, og fandt alle påskeæggene, der blev gemt i stuen. Tror vi.

Vi har familien Dyekjær til påskefrokost i Vedbæk i dag. Det har været utrolig nemt, for de kom allesammen med det hele, så vi skulle nærmest ikke røre en finger!

Alberte var blevet syg, så Olivia repræsenterer Søllerød-grenen af familien, men vi fylder godt ud alligevel med 13 mand!

Mormors traditionelle Easter egg hunt i haven var ivrigt ventet og et kæmpe hit. David snød Jakob, som spottede den første æggerede oppe i et træ, men David fik den ned med en pind, så han blev erklæret vinder. Mormor havde naturligvis en rede til hver, så Jakob fik glæde af en jagt mere.

Vi vågnede tidligt men lå længe i sengen. Man har vel ferie. Men da vi endelig stod op, og så at solen strålede fra en skyfri himmel, var det hurtigt besluttet at vi skulle gå en tur.

Ned ad de små veje bag Strandvejen, over banen og ned til Henriksholms jorde. Der er bygget nogle nye rækkehuse, som faktisk er meget fede, men når vi ser at en byggegrund på hjørnet 2/3 af vores grund, uden udsigt over jordene i øvrigt, skal koste det samme som vi gav for hele vores hus og grund, bliver vi lidt glade.

Der er ingen legeplads endnu, men det må der helt sikkert komme, for det er sådan en slags luksus socialt boligbyggeri med masser af børn. Så i stedet gik vi ned og kravlede i træer og smed sten i søen.

For enden af markerne lå der en børnehave, og Signe er blevet bildt ind, at man gerne må gå ind og lege i weekenderne, og da porten var åben gik vi ind. Drengene havde en fest med sand castles og sejle i piratskib. Mor og far nød solen.

Efter sådan en tur, og med solen bagende ned, får man jo lyst til is. Og så er det heldigt at børnehaven ligger lige ved Paradis, som vi ellers frygtede var lukket, men det var den ikke.

Mens vi købte is så vi en kutter komme ind i havnen, så vi gik derover bagefter. Drengene så, hvordan man købe helt friske fisk direkte fra kutteren, og at de faktisk stadig er levende. Så levende, at Jakob blev bedt om at smide en tilbage i vandet, der var for lille. Vi kunne ikke købe noget i dag, fordi vi ingen danske kontanter havde, og i øvrigt heller ikke nogen plastikpose, som man selv skal have med, hvis man ikke vil have fisken i lommen.

Et slag forbi Irma på vej hjem, og så hjem til dejlig frokost med solen ind af vinduerne. For fanden da, hvor er det dejligt!

Vi elsker at være i Vedbæk. Vores hus er bare blevet så fint! Hovedpersonen i renoveringen har jo været de gamle vinduer, som er blevet flottere end vi nogensinde havde forestillet os de kunne. De er som nye, men tydeligvis 100 år gamle, hvis I forstår.

Lyset fra solopgangen, der kommer gennem de gamle ruder, er helt fantastisk.