Sleepover

(Vi ved godt der er et billede der vender forkert i den sidste poast, men backenden til bloggen har tilsyneladende auto-opdateret og vi kan nu ikke komme ind i den.)

William og Noah har talt i evigheder om at de ville have Jakob og David på sleepover hjemme hos dem, men vi har ikke kunne få det til at passe. Men endelig faldt brikkerne på plads og de har tilbragt natten hos Maiken og Søren.

Vi var alle til middag i går, og det var superhyggeligt. Faktisk også hyggeligt at efterlade de store drenge, og fokusere lidt på Bobbe, som har sovet i mellem mor og far hele natten.

Morgenen blev udnyttet til at gå en dejlig tur i Notting Hill og kigge på andre folks huse, og da solen faldt helt rigtigt på et lille bord udenfor en restaurant, fik vi ovenikøbet morgenmad i solen.

Drengene er hentet igen, og de har hygget sig helt vildt. Noah blev helt frustreret da David sov til kl. 9 i morges, for det er de ikke lige vant til.


Leave a Reply