Mathias Dyekjær Boserup

Så faldt deadlinen, og vi måtte tage den endelige beslutning. Den var faktisk ikke svær, men der var et par detaljer – især stavemåden – som lige skulle på plads. Men vores yngste søn hedder Mathias.

Han valgte det sådan set selv. Vi gik gennem listen af mulige navne, og der var ingen respons før vi nåede til Marhias, hvor han smilede stor og højt. Drengene valgte det så bagefter, for da vi gav dem fem mulige navne var der ikke det mindste tvivl. De sagde med det samme “Ja, Mathias. Det er jo det han hedder!”.

Jakobs logik var helt uden fejl da han lidt senere forklarede hvorfor: “Jamen se på det andet bogstav i mit og Davids navn. Han kan da ikke hedde noget, hvor A ikke er det andet bogstav!”

Det er et navn, som man sagtens kan sige på engelsk, men det er jo helt tydeligt ikke engelsk. Det kan vi godt lide. Lidt ligesom Jakob.

Men vi skulle lige blive enige om, hvordan det skulle staves. Englænderne siger jo th som en lyd, og det bliver nok et lille problem. Men det ser altså forkert ud uden h, så der var ikke så meget at rafle om.

Hej Mathias!