Det har været et par lange uger. Drengene er tilbage i skole. Mathias ammer 22 gange om dagen. Og natten. Og Johan har rejst lidt for meget. Og så har der samtidig været mange gæster. Det er SÅ dejligt (hold IKKE op med at komme), men netop derfor vil vi jo gerne være lidt på, og så er man træt bagefter.
Så i denne weekend har vi besluttet slet ikke at lave noget som helst! Det er vi så ikke så gode til, for indtil videre har Signe ordnet stor morgenmad, vi har været til fodbold i parken, vi har købt sko og fodboldstøvler til drengene, og nu er vi på Café Rouge og spise dejlig frokost. Men så snart vi kommer hjem skal vi lave ingenting!