Browse Month

October 2014

Fodbold og fisk

David elsker fodbold. Og han er god til det!! Han scorede to mål i Holland Park i dag – de eneste to mål hans hold scorede! Og han reddede mindst 10 mål da han stod på mål! Det var helt vildt. Selv store fætter Emil var imponeret.

På vej hjem slog vi lige et slag forbi karpedammen, hvor en fisk sprang op i hovedet på Emil! Men det var OK, for de var både sjove og flotte. Især den rigtige guldfisk! Ikke sådan orangeagtig, som guldfisk, men rigtig metallisk guldfarvet.

Fætterfest

Så er faster Caro og store fætter Emil kommet over for at besøge lille Bob. Fætrene er helt oppe og ringe, og det er så hyggeligt. Vi skal bare slappe af og kigge på Bobbe.

Jakob er syg igen

Jakob har været syg lidt meget her på det sidste. Det er rigtig synd for ham, for han elsker at gå i skole og har slet ikke lyst til bare at sidde derhjemme.

Det har været så ofte på det sidste, at han nu er helt bange for at skulle i skole, for hvad nu hvis han bliver syg derovre? Heldigvis bor vi jo kun 2 minutter fra skolen, og da han skulle på udflugt i går fik han fars nummer med i lommen, hvis nu han pludselig skulle hentes.

Moren hygger sig med to sovende drenge derhjemme, selvom det er den syge der sover mest.

Pakket weekend

EDIT: Vi glemte lige morgenfodbold lørdag!

Vi har en godt pakket weekend.

Lørdag morgen tidlig tog far og de store drenge til den traditionelle fodbold i Holland Park. Sådan en dejlig tradition. Men straks vi kom hjem drog David og far afsted til Gambado – et kæmpe indendørs legeland – hvor Brandon fra Davids klasse holdt fødselsdag. Det er totalt crazy. Knap inden for døren hjemme igen kom William og Noah kom til middag med deres familie. Bare superhyggeligt.

Søndag morgen lige tidligt nok tog Jakob far med til lasertagfødselsdag for Joaquin og Oscar fra klassen. Det var samme sted som Jakob holdt sin egen fødselsdag, og det var lige så sjovt. Vi nåede lige hjem inden far og begge drenge skulle ud af døren igen for at nå Dima’s fødselsdag, fra Davids klasse, men de var begge inviteret. Det er i Battersea børnezoo, så vi var glade for at det ikke regnede.

Det har været noget af en weekend. Vi tror vi skal have en ret stille aften i aften…

Ud i det blå

Vi er så småt begyndt at tage Bobbe lidt ud. Solen skinnede lige her midt på dagen, så vi skyndte os at gå en tur og hente noget frokost. Johan arbejder hjemmefra i dag, og selvom der er mere tryk på arbejde end på hjemme, er det hyggeligt.

Darth Maul?

Bob har stadig ikke fortalt os hvad han rigtig hedder. Vi tager det meget roligt, men det meste af vores omverden er ret oprør over at det stakkels barn ikke ar et navn endnu.

David’s enormt søde klasselærer spurgte forleden om ikke hun skulle spørge i klassen om de havde nogle forslag. David syntes det var en rigtig sjov idé, og det syntes resten af klassen åbenbart også, for der blev udleveret en hel liste, da David blev hentet. Ms. Bird sagde, at “David” var det første der blev foreslået, men at de havde talt om, at det nok var lidt upraktisk.

Dagen efter, da David skulle hentes, fik vi stukket en liste mere ud. Ungerne havde syntes det var så sjovt at de havde gjort det igen dagen efter. Ms. Bird foreslog at vi måske ikke kaldte ham Darth Maul, men syntes det var et kreativt forslag.

Vi elsker drengenes skole.

Bobbes første dag ude

Lille Bobbe har faktisk kun været udenfor på turen fra bilen til hoveddøren da han kom hjem fra hospitalet, så halvanden uge gammel var det ved at være tid! Signe skulle hente de store drenge alene i dag, så Bob måtte med. Der var store overvejelser om han skulle i barnevogn eller slynge, men pilen endte på slynge, så der var færre små nassede børnehænder der kunne nå ham inden han bliver vaccineret. Han så ikke ud som om han udpræget nød det, men han klarede det fint. Det gjorde moren også.

Vi fejrer Bob

Da Jakob blev født havde vi en flaske Dom Perignon liggende. Sådan en have vi aldrig haft før, så vi var ikke helt sikre på, hvornår den skulle drikkes. Men da morfor kom over sagde han, at hvis man ikke drikker den, når ens førstefødte kommer til verden, hvornår skal man så?

Så det blev en tradition. Da David blev født havde vi en anden flaske, og nu, hvor Bob er kommet, havde vi heldigvis lige en flaske mere.

Det er en dejlig tradition. Vi drak champagnen på terrassen med Bob, for det er stadig sommer herovre. Så grillede vi og havde i det hele taget en storslået aften.

Bob er meganuttet og meget nem. Signe har det ikke så godt. Hun døjer med en infektion, men vi håber det snart går over.

Jakobs spelling

Jakob var lidt bagud da han startede på Fox, for Southbank kørte efter et andet curriculum. Lærerne sagde, at de var så imponerede over, hvor hurtigt han lærte, så de var ikke bekymrede for ham.

Og nu er han faktisk helt med! De tilpasser læringen efter den enkelte elev, så der er ikke et “klasseniveau” som sådan, men det er ret klart at både hans matematik og især læsning/stavning er godt med.

Jeg ville udfordre jer alle sammen til at stave de ord, Jakob har skrevet her uden at kigge, og faktisk uden at tænke over det.