Bob har stadig ikke fortalt os hvad han rigtig hedder. Vi tager det meget roligt, men det meste af vores omverden er ret oprør over at det stakkels barn ikke ar et navn endnu.
David’s enormt søde klasselærer spurgte forleden om ikke hun skulle spørge i klassen om de havde nogle forslag. David syntes det var en rigtig sjov idé, og det syntes resten af klassen åbenbart også, for der blev udleveret en hel liste, da David blev hentet. Ms. Bird sagde, at “David” var det første der blev foreslået, men at de havde talt om, at det nok var lidt upraktisk.
Dagen efter, da David skulle hentes, fik vi stukket en liste mere ud. Ungerne havde syntes det var så sjovt at de havde gjort det igen dagen efter. Ms. Bird foreslog at vi måske ikke kaldte ham Darth Maul, men syntes det var et kreativt forslag.
Vi elsker drengenes skole.