Vi tog tilbage til hospitalet, da der rent faktisk var besøgstid. Det viste sig så bare, at det var der altså ikke. Men vi snød os ind, så drengene kunne se Bob (eller Bobbe, som David kalder ham) med åbne øjne. Det er altså to ret stolte storebrødre, der bare har ventet længe på at skulle møde deres lillebror.
Jakob var helt vild for at komme til at holde ham. David var lidt mere tilbageholdende, men ville gerne, da han så at Bob kiggede på Jakob.
Signe og Bob bliver en nat mere på hospitalet, men skulle gerne komme hjem i morgen. Det er stadig Signes lave blodplader, der bekymrer dem lidt. Men Bob har det fint!
