Men der er da heller ikke noget bedre tidspunkt at start et maraton end kl. 0.35 om natten…

Blodrpøven viser at blodpladerne er faldet – eller i hvert fald stadig er for lave – de sætter det i gang nu. Først lige 20 minutters monitorering, og så “induction”. Vi tror Bob møder nogle pænt trætte forældre når han engang kommer ud…

Nu er klokken næsten 23, og der er stadig ikke sket noget. Well, jo, Signe har endelig fået taget den blodprøve, hun skulle have taget i eftermiddags. Så nu sidder vi og venter på at resultatet skal komme tilbage.

De har det ikke så sjovt her i dag. Jordemoderen er rigtig fin, men tydeligvis lidt stresset. Hun sagde, at nu skulle vi lige se resultatet af blodprøven for hvis blodpladerne var under 100 måtte vi jo sætte Signe i gang, men hvis de var over, ja så kunne vi jo roligt sætte hende i gang. Awhatnow? Vi lod den bare flyde og venter ser hvad blodprøven siger.

Signe er faldet i søvn, og vi håber, at hun kan få lov til at blive liggende, uden at blive sat i gang, til i morgen tidlig, hvor hun kan blive sat i gang, når de forhåbentligt har fået lidt mere styr på det hele. Så kan Johan tage hjem og sove i stedet for at skulle sove i en stol og være helt smadret i morgen, når Signe har brug for ham.

Men vi ser. Vi er tålmodige. Det er OK. Der er jo ingen fare på færde…

Så har Signe fået en seng. Det er da fremskridt! Bedre end at sidde på en stol i venteværelset. Hvis det altså ikke lige var for for hende to senge nede, der hører forholdsvis høj popmusik og synger med. På en sekssengsstue…

Der kom lige en jordemoder og spurgte: “You are being induced, right?” “Yes.” “Why are you being induced?” Og så kiggede vi lidt på hinanden…

Historien er jo naturligvis at Signe har lave blodplader, og at de vil kontrollere situationen. Men man kan diskutere hvor godt de vil kunne kontrollere situationen, når de har så sindssygt travlt som de har. Vi overvejer simpelthen at sige, at vi kommer igen i morgen eller søndag. Men det er jo slet ikke sikkert at situationen er bedre der…

Signe klarer det godt. Vi griner lidt af det hele.

Vi venter tålmodigt. Vi kan se, at der er helt sindssygt gang i den, og at de har rigtig svært ved at finde senge til alle dem med veer, så Signe bliver vist hele tiden overhalet indenom af mere akutte problemer.

I det lys får man jo en ret dejlig fleksibilitet når man “bare” skal sættes i gang.

Vi opdaterer løbende.

Som aftalt troppede vi op på hospitalet kl 15. De er simpelthen så søde dernede. Vi kom gennem indcheckningen, og mødte den midwife, som Signe havde talt med. Hun var meget ked af det, men hun havde simpelthen ikke en seng at lægge Signe i. Men hun havde talt med lægen, som havde sagt, at Signe skulle sættes i gang i dag, så hun ville flytte rundt på nogle andre og sørge for at der var plads kl 16.30.

Vi har jo ikke travlt, der er ingen komplikationer og vi har overhovedet ikke noget imod at vente til de har lidt bedre tid. Og især ikke når de er så søde.

Så nu sidder vi på Paul-konditoriet i Chelsea og får en kage. Det er rimelig surrealistisk det hele.

Men det bliver altså i dag…

Så er det Due Day! Signe er blevet bedt om at komme ned kl 15, men vi prøver at få lov til at komme lidt tidligere. Når hun nu skal sættes i gang er der jo ikke rigtig nogen grund til at vente helt til fredag den eftermiddag, hvor alle er trætte.

Vi ved jo ikke hvor længe det tager, før der sker noget, men sidst, med David, hvor Signe også blev sat i gang, gik det pludselig mega-hurtigt, så det kan være det hele er overstået i dag. Eller det tager hele weekenden. Hvem ved?

Drengene er fulgt i skole. Mormor er installeret. Og nu ringer vi til hospitalet.

Så sker der snart noget! Signe har lidt lave blodplader, så lægerne har talt om måske at sætte hende i gang for at kunne kontrollere processen. Og da hun var på hospitalet i dag aftalte de at sætte hende i gang på fredag!

Så nu sker der noget. Men vi er vist også ret klar. Johan har ryddet kalenderen i næste uge og mormor kommer over onsdag morgen. Signe er ret så klar, for selvom hun er så fin, så fin, så er det begyndt at blive lidt besværende at slæbe rundt på alle de kilo.

Vi er spændte og glæder os til at møde Bob.

Drengene går jo på en ganske almindelig engelsk folkeskole. Men når man bor i et af de mest internationale miljøer i hele verden, bliver nationalitetssammensætningen i klasserne jo naturligt temmelig brede. Faktisk er der flere forskellige nationaliteter på Fox end der var på den internationale skole!

Og de omfavner det rigtig fint. De gør ret meget ud af det i det daglige, men en gang om året giver de den hele armen med international evening, hvor forældre fra de mange nationaliteter laver traditionel mad som man kan gå ombord i. Det er superhyggeligt.

Jakob var sløj i dag, så mor blev hjemme og nussede ham mens far og David gik over på skolen. David havde sin Danmark-trøje på og havde danske flag i tasken. Han var stolt og nuttet. Og sej, for han smagte både pakistansk, indonesisk, fransk, hollandsk, tysk og en dansk frikadelle!

Sidste indslag til Jakobs 8 års fødselsdag er den traditionelle “familiefødselsdag”. Vi betragter lidt vores nærmeste venner som familie, når vi nu er langt fra den rigtige familie og gudfamilien i Danmark.

Vi havde inviteret Jakobs bedste og ældste venner: William og Lea, og begge deres store familier. Når vi efterhånden alle sammen har fået så mange børn er det svært at invitere mere end to familier.

Der var rigtig dansk lagkage og dansk fødseladagssang, og ungerne legede mega godt. De voksne fik hygget sig og drukket lidt prosecco til skønne pizzaer fra vores lokale italiener. Jakob fik hjælp til at få åbnet de sidste gaver. Megafede gaver! Især en Minecraft-hest (kan I se et tema her) fra familien Vestergård-Poulsen og et iTunes giftcard fra familien Wettelin. Han var helt overvældet.

Nu er det hele overstået og det har bare været en fantastisk dag! Hovedpersonen var lykkelig og selvom forældrene er trætte har det været en superdejlig dag.

Vi elsker fødselsdage. Og vi elsker at vores søde drenge elsker fødselsdage. Så skal det også gøres ordentligt!

Tillykke til vores store, søde dreng!

Jakob ville gerne invitere hele sin klasse til fødselsdag, og eftersom at klasserne lige er blevet blandet, ville han også gerne have en håndfuld af sine gamle klassekammerater med. 30 unger udelukker ligesom at lave noget derhjemme, så hvad gør man så?

Lasertag!! Lige nede i Chiswick ligger der en stor, udendørs lasertag-bane, der er lavet som et rigtigt battle field! Der er baser, labyrint, gamle biler, forhindringer og masser af ting at gemme sig i og bag. Tror I lige at ungerne havde det sjovt?

Halvanden times total craziness inden vi åbnede for vingummibamserne, popcornene og de meget tiltrængte hjemmelavede Minecraft-vand.

Man skulle egentlig være 7 år, men David fik lov at være med, og begge drengene havde en kæmpe fest!

Vi havde lejet et festlokale i sportsklubben ved siden af, hvor ungerne fik frokost, Minecraft-lagkage og mere slik. Vi holdt næsten låget på gryden i endnu en time, men til sidst var det hele ved at koge over så det var rigtig fint at forældrene kom og hentede deres sukkerfyldte poder.

Signe havde lavet Minecraft-kager efter Jakobs specifikke ønske. Der var et Minecraft-landskab med figurer, og der var en Herobrine-kage. Kæmpe hit.

Der var hjemmelavet Minecraft-TNT og som sagt custom Minecraft-fødselsdags-vandflasker. Minecraft-ballonerne og Minecraft-goodie bags fik dog den bedste modtagelse, og det er rart efter at have lagt forholdsvis mange kræfter i det.

Det var alle anstrengelserne værd. Flere af ungerne sagde, at det her var den bedste fødselsdag de nogensinde havde været til! Så bliver det ikke meget bedre.