Drengene går jo på en ganske almindelig engelsk folkeskole. Men når man bor i et af de mest internationale miljøer i hele verden, bliver nationalitetssammensætningen i klasserne jo naturligt temmelig brede. Faktisk er der flere forskellige nationaliteter på Fox end der var på den internationale skole!
Og de omfavner det rigtig fint. De gør ret meget ud af det i det daglige, men en gang om året giver de den hele armen med international evening, hvor forældre fra de mange nationaliteter laver traditionel mad som man kan gå ombord i. Det er superhyggeligt.
Jakob var sløj i dag, så mor blev hjemme og nussede ham mens far og David gik over på skolen. David havde sin Danmark-trøje på og havde danske flag i tasken. Han var stolt og nuttet. Og sej, for han smagte både pakistansk, indonesisk, fransk, hollandsk, tysk og en dansk frikadelle!