Signe måtte overtale BA til at hun kunne flyve hjem i går, selvom hun havde en kun 24-timer gammel skanningrapport fra en læge, der siger at alt er som det skal være. Men det lykkedes, og familien er nu samlet igen, hjemme i Number 5. Det er så dejligt!
Det regner og vi skal lige igen vænne os til at London larmer hele natten, men det er bare SÅ dejligt at være hjemme. Drengene har kastet sig over deres legetøj og har en fest. Signe trænger til at have benene lidt oppe.
Hun brugte nemlig de sidste tre dage i Danmark på at pakke Vedbæk ned, så håndværkerne kan gå i gang i løbet af efteråret.
En fordel ved at have brugt sommeren i et hus, der mildest talt er ret slidt, er at vi overhovedet ikke ser alle de små ting i huset i London længere!