Vi har nærmest ikke tid til at skrive på bloggen for vi har så travlt med at hygge os og knokle i huset.
Vi har allerede været i IKEA i to hele dage, men der er både kommet et køkken og et vaskerum ud af det! Og selvfølgelig alle de småting, man skal bruge når man holder fest og skal bo i et hus i 6 uger.
Morfar har knoklet mere end nogen anden. Han har lavet hele badeværelset i stand, så det er gået fra at være usselt og faldefærdigt til at være fuldstændig ordentligt og så fint, selvom det stadig er lidt grimt med grønne fliser. Og han har også ordnet og malet hele den ene side af vaskerummet, så vi kunne få installeret vaskemaskine og tørretumbler. Johan malede rør i nat så det hele var klar inden de kom!
Vi fik også leveret hele køkkenet og vaskerummet i går, så det er klar til at blive installeret om en uges tid. Men inden da skal det gamle køkken rives ned, der skal flyttes rør og køkkenvæggen skal mures op. Det prøver vi at koordinere med et par håndværkere i øjeblikket. Nedrivningen står vi selv for. Hvor svært kan det være? (Famous last words, anyone?)
Køleskabet, som blev leveret her til morgen var desværre det forkerte, så det skal også koordineres. Det er ikke den store ulykke, men det er besværligt.
Og ind i mellem hygger vi os. Lige nu har vi spist morgenmad sammen og drengene leger med Lego på gulvet. Der er også lidt rigtig sommerferie over det.
farmor
31/07/2014tillykke med vaskemaskinen. Det er altså en god ting. Det er herligt at høre om, hvor meget der sker hos jer,- på trods af besværligheder og forhindringer
Vi ses
Kærlig hilsen til alle Farmor