Det er 2014 og vi har travlt! Men vi må vist bare indse, at det er sådan vi kan lide det!
Johan tog til Las Vegas dagen efter vi kom hjem, og Signe havde hænderne fulde med at få familien til at fungere i et hus, der nu NÆSTEN er færdigt, men altså overhovedet ikke pakket ud. Så selv det at finde en tandbørste eller et Oystercard (og nævn ikke alle Johans rejsekvitteringer fra det sidste halve år, som ikke er blevet expenset) er et mindre mareridt.
Og vi føler vi er bagud på alting. Der er så mange små ting vi gerne vil, men som vi ikke har tid til. En af dem er at sortere vores billeder. Vi var gode til det en gang, men er virkelig faldet af på den. Vi har lige lavet billeder fra Davids familiefødselsdag i Danmark, og først da vi lægger dem ind på billedesiden ser vi, at vi ikke engang har lagt billeder ud fra Jakobs fødselsdag endnu. Pinligt.
Vi trænger virkelig til at der kommer lidt ro på, og at det hele bliver lidt kedeligere… :) Men her er en rigtig glad fødselsdagsdreng fra Danmark mens vi forbereder tre fester mere i denne uge!
David 5 år Danmark |
farmor
13/01/2014Tænk, at den store, dejlige dreng snart er 5 år. Og så har han oveni købet en fantastisk storebror, som er endnu større!
Ærgerligt at vi ikke kan være med i år, men vi er glade for, at vi oplevede forfødselsdagen i Vedbæk. Det var sjovt.
Er i ved at nå dertil, hvor i kan tage stilling til et billede over det nye lange spisebord?
Vi tales ved
Mange kærlige hilsner til snart- fødselsdagsbarnet, hans søde storebror og han Mor og Far
farmor
15/01/2014TILLYKKE søde David
fra Farfar og Farmor