Browse Month

January 2014

Hjemme igen

Det er altså hyggeligt at rejse med færge. Det er sådan lidt gammeldags, men en god måde at være sammen som familie!

Turen gik glat, udover de sædvanlige trafik- og vejarbejdsudfordringer da vi ramte London. Men nu er vi tilbage i Number Five, og det er dejligt!

Tak for denne gang

Sikke en helt igennem fantastisk juleferie! Det føles som om vi har været her dobbelt så længe som vi har.

Vi fik ikke set alle, og det er rigtig ærgerligt, men vi fik set mange, og det var dejligt. Vi har virkelig hygget os.

Vi fik indtaget vores hus, og vi tror vi har fundet ud af, hvor vi skal starte med istandsættelse. Vores fædre besluttede i fællesskab hvordan vi kan få “mest for mindst”, og på den måde gøre huset beboeligt uden at kaste os ud i et årelangt renoveringsprojekt igen. Vi har ikke lige brug for et mere af dem.

Men vi er vilde med vores hus. Især fordi det beviste at det er et helt fantastisk festhus. Først med 45 minutters varsel da vi måtte flytte den årlige Portding fra Jeppe og Janne til Vedbæk. Så nytårsaften med 10 voksne og 8 børn. Og senest igår til Davids første fødselsdag. Gang i den.

Nu prøver vi at holde lidt varme så fugten ikke bliver så overvældende, og så det ikke nødvendigvis tager en hel uge at varme igennem når vi kommer hjem til påske.

Tak for denne gang. Det var kanon!

Vi elsker vores sommerhus

Det er selvfølgelig ikke ideelt at have 5 værelser helt lukket af så vi kan holde varmen i resten af huset, men det virker. Vi har det lunt i stuerne og nedenunder. Det største problem er sådan set at vi bliver nødt til at åbne døren i køkkenet når vi laver mad, så vi varmer i den ene ende mens varmen fiser ud af den anden.

Måske er det største problem at der er 3 grader på badeværelset, så det er ikke rigtig muligt at gå i bad. Vi låner bad hos vores forældre, men det er ikke ligefrem praktisk.

Men ellers går det fint. Vi hygger os fantastisk, og taler om hvordan vi skal have det, når vi slipper af med fugten nedenunder, som ser ud til at brede sig til murene ovenpå nu. Vi skal have nogen ud og kigge på det.

Når det er på plads skal vi have vinduerne renoveret og forsatsvinduer på. Vi skal se om vi kan isolere. Og så skal vi have lavet el i hele hytten. Når det er klaret kan vi begynde at kigge på at hive tapet ned, få laver vægge og få malet.

Der er lang vej igen, men det er dejligt at have konstateret at vi kan både vi og holde fest her allerede. Det er et dejligt hus.

Nytårsaften

Vi havde det sædvanlige hold til nytårsaften i vores lille hus i Vedbæk. Vi havde smidt brænde på i døgndrift(!) i 5 dage op til, og der endte faktisk med at være dejlig varmt i gildestuen nedenunder og i stuerne ovenpå, så det var slet ikke så overlevelsesagtigt som vi havde frygtet.

Børnene hyggede sig og vi fik mega god mad. Onkel Jakob grillede bøffer på terrassen og Daniel og Mads havde sørget for exceptionel forret og dessert. Det er de sgu mestre i!

Det var interessant at se “måle p… konkurrencen” i fyrværkeri på Strandvejen.