Johan var i Paris og fik pludselig dagen efter ledig. Så i stedet for at tage hjem til London gik turen til København for at hente bilen, som har stået der i næsten 5 måneder. Lige godt 5 timer blev det til fra flyet landede til færgen sejlede mod Tyskland. Der var både tid til middag med mormor og morfar og the med farmor og farfar. Superhyggeligt.
Bilen startede uden problemer. Meget overraskende!
Turen hjem gik over Düsseldorf, hvor der var møder til lidt senere end beregnet, så turen under kanalen blev tilsvarende senere. Eller, faktisk meget senere, for der gik et tog (man kører ombord på et tog som så kører gennem tunnelen med 140 km/t) lige præcis som bilen rullede op til billetlugen, så det gav en stærkt uønsket ventetid på over halvanden time inden det næste tog.
Der var ikke mange andre der ventede. Der har nok været 15 bilen på et tog, hvor der sikkert er plads til 500!
Ankomst til Number 5 er forventet til kl. ca. 03. Og så har man fået en besked om at gulvet har fået olie, så man må ikke træde på det. Det er svært ikke at være lidt nysgerrig over hvad alternativet så er…