Kort weekend

Johan skal til Paris søndag morgen kl kvart i kvalme, så familieweekenden skal skrues ned på een dag. Så efter dejlig morgenmad og fodbold i parken, tog vi i Westfield og købte gave til den fødselsdag, David skal til i morgen. Og når vi nu var der, bestemte vi os for at holde movie-night i biffen. Vi så Despicable Me 2, ikke Turbo, som billedet ellers antyder, og den var edermandme sjov! Så hjem og lave lidt lektier inden laks og lækkerier til aftensmad. Til sidst Lego Creationary-spil, pink Smarties og godnathistorie fra vores rejsebog inden sengetid.

Det bliver godt nok svært at slå den dag.


Leave a Reply