Browse Month

September 2013

Klar til i morgen

Så er vi klar til i morgen. Der er pakket gaver ind, skrevet kort, pyntet op, dækket bord og lavet lagkage. Vi er klar til at fejre verdens sødeste 7-årige.

Uventet fortovsmiddag

Back to school night sluttede tidligt, og da babysitteren jo var på plads sneg forældrene sig ned på en lokal italiensk restaurant. Vejret var pludselig blevet helt dejligt, så vi kunne sidde udenfor. Det er nok sidste gang i år vi kan det – uden store jakker og terrassevarmere.

Back to school night

Så er skolen virkelig startet, for forældrene på skolebænken igen. Jakobs skole holde en “back to school night” hvert år, hvor forældrene hører om, hvad ungerne skal lave i år, og hvad der bliver forventet af forældrene.

Det er rigtig fint. Det er altså et godt curriculum og en god måde de lærer på. Og skolen er bare god. Men vi håber stadig at Jakob også kommer ind på Fox.

Store skoledreng

Nu har David gået i skole i en hel uge, og han er rigtig glad for det. Slet ingen problemer når vi afleverer ham, og altid glad når han bliver hentet igen.

Skolen virker stadig rigtig god. De er klart mere afslappede end det “normale” engelske system, men samtidig ret meget mere bogligt ambitiøse end Jakobs skole. Det ender med at David lærer at læse og skrive samtidig med Jakob!

Jakob er nr. 1 på ventelisten! Han var altså den sidste, der ikke kom ind i år!! Rigtig ærgerligt, men heldigvis er han jo vild med sin skole, så det gør ikke noget at han skal vente lidt. Men han taler allerede om Fox som “måske også min skole”.

Et forbudt kig

Vi skulle måske have forklaret at billedet af drengene var fra da de sneg sig til at kigge ind til Emmas fødselsdags-sleep-over. Tror I lige at to små drenge syntes det var lidt spændende at 3 store piger på 10 skulle have film-sleep-over hos Søren og Maiken? Uden drenge, og uden søskende.

Aaaaaaaah, weekend!

Så har vi endelig holdt weekend helt for os selv! Dejligt! Vi elsker jer alle sammen meget, men det er altså fantastisk endelig langt om længe bare at kunne flade ud og være os selv!

Signe lavede spaghetti bolognese i fredags efter Davids første skoledag. Mor og far drak lidt vino og drengene var længe oppe. Bare os.

Lørdag var slappedag, men vi fik dog flyttet os ned i parken til en times fodbold om eftermiddagen. På vej hjem stødte vi på Søren og Maiken, som holdt Emmas fødseldag i Holland Park. Hurtigt havde vi fået sneget os ind på kagerunden, og vi havde så lidt pli at vi faktisk også fik inviteret os selv med på Pizza East med halvdelen af pigefødselsdagen. Og som om det ikke skulle være nok kunne de ikke engang ryste os af sig da de gik hjem, så drengene så film og vi drak rødvin.

Søndag, endnu en slappedag. Vi gik i Westfield for at starte fødselsdagsindkøbet, og endte på Spaghetti House til Carbonara – en familie-favorit! Nu sover drengene sødt og forældrene sidder og venter på det ikke er for tidligt at gå i seng.

Det er bare så dejligt at have vores eget!

Davids første skoledag

Så er vores lille Sniffelaf blevet en stor skoledreng! David havde første dag på Fox i dag og han var meget stolt og excited, og en lille smule spændt.

Vi afleverede Jakob først og mor og far fulgte så David i skole. Det regnede, men var en sjov morgen alligevel.

Det er en rigtig god skole. Søde børn, søde forældre, søde lærere. Vi henter ham igen kl 12 og er meget spændt på at høre hvordan det er gået.

Inden vi gik nåede han lige at sige til mor at han godt nok synes han fortjener en stor Lego-kasse når han bliver hentet!

Nyt hjem

Nu har vi vist opbrugt gæstfriheden hos vores amerikanske venner. Selvom de har en kæmpelejlighed med flere soveværelser end vi kan tælle til, er 10 uger vist nok!!

Så nu hvor vi alle er tilbage i London og der kun er 2 måneder til de er færdige med huset, har vi lejet en lejlighed nede ad gaden fra Bulmer Mews. Den er ikke særlig fancy – tværtimod – men den skal nok fungere fint. Og det er bare skønt at have vores eget space igen!

Jakobs første skoledag i år

Så er Jakob startet i skole igen. Han har glædet sig, men sagde i morges, at han havde lidt ondt i maven fordi han var excited. Men det skal nok gå over. Han kom godt afsted, selvom det hele var lidt kaotisk i skolegården. Vi glæder os til at høre alt om det når han kommer hjem.