Så har vi endelig holdt weekend helt for os selv! Dejligt! Vi elsker jer alle sammen meget, men det er altså fantastisk endelig langt om længe bare at kunne flade ud og være os selv!
Signe lavede spaghetti bolognese i fredags efter Davids første skoledag. Mor og far drak lidt vino og drengene var længe oppe. Bare os.
Lørdag var slappedag, men vi fik dog flyttet os ned i parken til en times fodbold om eftermiddagen. På vej hjem stødte vi på Søren og Maiken, som holdt Emmas fødseldag i Holland Park. Hurtigt havde vi fået sneget os ind på kagerunden, og vi havde så lidt pli at vi faktisk også fik inviteret os selv med på Pizza East med halvdelen af pigefødselsdagen. Og som om det ikke skulle være nok kunne de ikke engang ryste os af sig da de gik hjem, så drengene så film og vi drak rødvin.
Søndag, endnu en slappedag. Vi gik i Westfield for at starte fødselsdagsindkøbet, og endte på Spaghetti House til Carbonara – en familie-favorit! Nu sover drengene sødt og forældrene sidder og venter på det ikke er for tidligt at gå i seng.
Det er bare så dejligt at have vores eget!