Det var edermandme et brag af en fest!! Johans 40 års fødselsdag blev fejret og det kunne stort set ikke have været bedre!
Vi fik lavet en petanquebane i sidste øjeblik, og det var et hit. Signe gav Johan et superfedt fodboldbord, og onkel Morten havde leveret huggeblokke til at slå søm i. Det var en fantastisk havefest og folk var så friske på at give den max gas! Så fedt!
Og aftenen var også over al forventning. Maden var sublim. Stationen var hyggelig og folk var bare så søde. Rigtig mange supersøde taler selvom Johan havde foreslået at der ikke skulle tales så meget. Gang i den til efter kl 05 og halvdelen af festen faldt om i huset og vågnede først i løbet af formiddagen.
Tusind tak for en helt og aldeles uforglemmelig fest! Det var alt hvad vi havde drømt om, og lidt til. Tusind tak!