Så er huset indtaget

Det skulle tage præcis et halvt år, og vi har ikke rigtig fået gjort så meget ved selve huset, men nu er vi endelig rykket ind.

Signes familie har knoklet i umindelige tider. Vi har haft 20 timers professionel rengøring på (selvom det ikke fik huset helt rent). Vi har købt senge, dyner, sofa, fjernsyn. Fået de vigtigste køkkenting. Fået ordnet det rådne toilet. Muret sokkel. Muret en væg. Købt havemøbler. Fået varmt vand. Og ikke mindst fået ordnet hele haven!

Så nu sidder vi og slapper af i haven med en lokal pizza og et glas velfortjent rødvin inden vi skal sove i huset for første gang. Det bliver lidt vildt. Ikke mindst fordi når vi vågner igen er Johan blevet 40 år!


Leave a Reply