Vi skal have hele huset pakket ned inden mandag morgen, og vi er ca. 2 uger bagud. Stemningen er en blanding af panik, stress og opgivenhed. Det er så uoverskueligt.
Det ville være nok bare at skulle pakke det hele ned, men virkeligheden er lidt mere kompliceret. Og totalt og inderligt kaotisk.
Vi flytter over til Jessica og Jeff mandag. De har tilbudt (insisteret) at vi har London-base hos dem over sommeren. Johan tager til Istanbul mandag aften. Signe og drengene tager så til Danmark tirsdag. Johan kommer tilbage til London onsdag og kører til Danmark med onkel Morten torsdag. Johan tager så til New York fra Danmark om mandagen. Signe og David tager tilbage til London mandag, kommer tilbage onsdag. Johan kommer tilbage til Danmark lørdag. Johan tager så tilbage til London mandag, og så til Amsterdam, Milano, Madrid og så er det at vi mister overblikket. Signe og drengene skal også til Skagen, og forhåbentlig kommer Johan med.
Alt imens vi bygger to huse om og arrangerer en fødselsdag, der vist er blevet lidt mere ambitiøs end forventet.
Det bliver en vild sommer!!