Jakob har været til sin første fodboldkamp, og det var pokalfinalen på Wembley Stadium, så det var ret stort. Det var lidt lang tid, og det var ikke altid lige let at finde rundt i, hvad der skete, men han kunne godt lide det. Og han kunne godt lide hotdogs og sodavand.

Med samme kamp har Johan nu i øvrigt fordoblet antallet af fodboldkampe set i England.

Vi er superglade, for David er kommet ind på Fox – den skole, der ligger lige rundt om hjørnet fra os, og som skulle være blandt de bedste skoler i London. Og så er det en “state school”, så den er gratis.

Vi satsede jo i sin tid på at få Jakob ind på den, men desværre var der for mange søskende, som får prioritet, så han fik lige præcis ikke en plads. Men nu håber vi at Jakob kan få søskendeprioritet gennem David når han starter til september.

Det er temmelig upraktisk at have børnene på forskellige skoler, for de har ikke ferier samtidig, og de skal hentes og bringes til forskellige steder på forskellige tidspunkter. Så vi håber meget at Jakob også kan komme ind på Fox.

Vi har været rigtig glade for Southbank – den internationale skole som Jakob går på – men når det nu ser ud til at vi ikke er ved at flytte tilbage til Danmark lige med det første, så giver det ikke så meget mening at drengene går på international skole. Det internationale system er ikke i synk med det engelske skolesystem, så jo længere de går der, jo sværere vil det være for dem at skifte til det engelske system senere. Så nu ville være et rigtig godt tidspunkt at komme over på en god, engelsk skole, og David er megaheldig at han er kommet ind på Fox.

Vi var nede og kigge ind. Det ser rigtig fint ud. David er superexcited.

Vi har jo godt nok fundet verdens bedste rugbrød hos vores Jamie Oliver-restaurant/forretning lige rundt om hjørnet, men vi savner stadig dansk mad.

Så moren syntes vi skulle have en treat, så hun lavede gode, gammeldags, danske frikadeller til hele familien. Man kan ikke få hakket kalv/flæsk herovre, men Signe har efterhånden fundet en rigtig god formel, så dellerne var som danske. Bare dejligt.

Mandag var helligdag herovre, og det kunne ikke være timet bedre, for det var også årets til dato varmeste dag. Så vi tog på landet, til vores venner i Guildford. De har en kæmpe have med trampolin og det hele, så der var indbygget underholdning til drengene. De tonsede da også bare rundt hele dagen mens forældrene nød solen og stilheden med nogle grillede chicken wings.

Det kunne altså godt være en god idé med et dejligt stort hus uden for London, med have og fuglesang. Men så snart vi kommer tilbage til heksekedlen i Notting Hill husker vi, hvorfor vi ikke vil bo på landet. Vi er her for at bo i London – ikke for at bo et sted i Sydengland. Og det, at bo midt i byen, betyder også at vi har meget mere tid sammen. Neil har 1:15 hver vej til arbejde. Så er der ikke meget tid til at være familien i hverdagene. Vi bliver nok hvor vi er.

Janne og Jeppe kom forbi i weekenden. Vi har jo ikke haft så mange gæster fra Danmark i år, så det var jo dejligt.

Vi hev dem med i Holland Park, som de var imponerede over. Det er altså også en skøn park. Der er vild skov, anlagte blomsterhaver, karpedamme, store græsarealer og fede legepladser. De lovede at de ville tage deres drenge med næste gang.

Vi fik en del pagne og god rødvin lørdag, og der blev skruet højt op for heavy’en til sent, så søndag genopdagede vi Gourmet Burger Kitchen. Danm det er gode burgere.

Så er vi nået til den tid på året, hvor vejret tillader at børnefødselsdagene bliver holdt i parkerne. Det erdejligt for både børn og forældre.

Denne gang var det William, og begge drenge var inviteret. De har glædet sig helt vildt! Heldigvis blev vi inviteret med hjem bagefter, hvor ungerne var længe oppe og forældrene havde rødvinshygge i deres urolig dejlige nye køkken. Livet er lige til at holde ud når solen skinner.