Jakobs skole er altså noget udover det sædvanlige. De går meget op i, at eleverne skal lære at lære, og være gode til at dele og præsentere. I denne uge har de f.eks. gjort det ved at de hver skulle vælge et dyr som de skulle lave research på. Når de havde fundet ud af, hvordan dyret ser ud, hvor det bor, hvad det spiser etc. skulle de finde billeder på nettet og skrive deres findings ned. Til sidst skulle de så lave et “habitat” og et dyr i ler.
Det har alt sammen været rigtig sjovt. men i forgårs kom Jakob stolt hjem med en invitation til “Museum of the Living Things”, hvor alle børnene skulle præsentere deres dyr.
Mor og far (og David) tog over på skolen i morges kl. 9 og hele klassen var klar. Alle børn havde deres svar parat og de var bare så søde. Jakob var meget stolt over at skulle fremlægge sine findings omkring The Fox. Han var rigtig god. Han kunne svare på alle de svære spørgsmål.
Ikke nok med, at børnene har det sjovt mens de lærer, men det er også helt tydeligt, at de lærer mere af sådan en øvelse end de lærer af at sidde og høre på en lærer tale om ABC og 123. Det er lige præcis de egenskaber vi rigtig gerne vil dyrke i vores børn.
Et par billeder her:
Museum of the Living Things 2013 |
farmor
17/05/2013Kære Jakob, din søde, dygtige dreng. Hvor er det et flot museum.
Vi glæder os så meget til du kommer sammen med David og mor og far til vores fest om tre uger.
Mange, mange kærlige hilsner til jer alle fire fra Farmor