Hvor er der smukt i Yosemite Valley! Det er helt vildt. Rå, stejle, megahøje klipper på alle sider. Nordamerikas højeste vandfald, og to der er næsten lige så høje. Floder, sletter, enge, høje skove. Masser af vilde dyr. Det er det hele. Men…

Men, men, men… Der er for mange mennesker. Det er for “anlagt” med asfalterede stier overalt. Det er en stor parkeringsplads. Shuttlebusserne er store, larmende turistbusser, der kører over det hele, men kun kommer hvert 20. minut til hvert stop (WTH?). Stierne ligger ud til “serviceområderne”, så man ser skraldespande og varevogne hele tiden. Og stierne er både til cykler og gående – ikke fedt når man er en meter høj og gerne vil løbe lidt rundt.

Der er kun 5-6 hiking trails, og der er så langt i mellem der, hvor de starter at man skal køre. Eller vente på bussen.

Skiltningen er lavet af en evnesvag. Det er umuligt at finde rundt til fods. Og alle kortene er over hele Yosemite Parken, så Valley-delen er presset sammen på 2×2 cm2.

Det hjalp heller ikke at vi havde betalt kassen for et hotel, som skuffede fælt. Eller at vi i første omgang ikke kunne få bord på hotellets restaurant – hverken den ene eller den anden dag – men fik allernådigst bord kl 17.30 da vi havde spurgt tre gange.

Men hvor var der smukt…

Et af kravene for at bliver Junior Ranger er, at man deltager i et Ranger-program, så vi er på tur med Ranger Shenk, som fortæller om Yosemites historie. Meget spændende, men drengene har lidt svært ved at fastholde koncentrationen, så vi sniger os nok ud før de 1,5 time er gået.

Vi kan godt lide vandfald, og heldigvis er Yosemite ret leveringsdygtig. Der er ikke ligeså mange som i Oregon, men til gengæld er sceneriet svært at slå.

Drengene knokler på at blive Junior Rangers mens vi spiser frokost under det største vandfald.

Vejret er fantastisk og vi kan godt forstå at Yosemite er så populært. Det er lidt som alle de andre National Parks i een, men den er også mere “anlagt” og turistet end de andre, og desværre er her også temmelig overrendt på grund af påsken.

Men vi nyder det helt vildt. Det er ikke alle forundt at sidde med frokostudsigt over et af Nordamerikas højeste vandfald midt i en smuk skov med sol og blå himmel over sig. (billedet er vores udsigt fra frokosten)

Det er til at holde ud at lave homework når man kan gøre det i sådanne omgivelser!

Yosemite har fra starten været et af omdrejningspunkterne for vores tur. Vi vidste jo at vi skulle bruge meget tid i parkerne, og Yosemite er en af de bedste/mest kendte/lettest tilgængelige, så den var øverst på listen hjemmefra.

Så der blev også allerede hjemmefra fokuseret meget på, hvor man kan bo inde i Yosemite. Der er ikke mange muligheder, og i planlægningsprocessen begyndte der at blive udsolgt, så vi måtte rykke hurtigt. Men når man ikke rigtig ved, hvad de her national parks egentlig er for noget, er det svært at vurdere om det er pengene værd at booke det, der ligge helt inde i parken.

Men heldigvis overvandt vi vores nærighed hjemmefra og bookede det bedste hotel i Yosemite. Det hedder The Ahwahnee og er en forveokset bjerghytte, bygget i 1927. Det er fyldt med original charme, og ligger så langt inde i parken som man kan komme i bil. Det er ret cool.

Det regnede stadig her til eftermiddag så vores gåtur var ikke så lang, men det var skønt at være ude i den vilde natur – understreget af, at vi mødte Lynx! Helt tæt på. Johan løb efter den for at få billeder (resultatet blev ikke så godt) mens Signe var lidt mere tilbageholdende.

Nu spiser vi middag i baren, og i morgen skal vi på den fine restaurant. Vi er nok lidt trætte til middag i morgen, for der er godt nok meget at se her. Men vi har rigelig tid inden vi skal mod det sidste stop på turen.

Vi tog en rigtig roadtrip-dag i går, men det føltes faktisk ikke som om vi kørte særlig langt. Der var megasmukt og det er altså ekstremt fascinerede at se hele klimaet skifte på en halv times kørsel.

Vi holdt sent pitstop i en Walmart, men valgte at køre videre til Fresno mens ungerne faldt i søvn. Vi fandt et billigt, men virkelig godt, hotel lige uden for Fresno, hvor vi sov i nat.

Efter en uhektisk morgen tog vi på en Starbucks til morgenmad og et smut i Macy’s – og så tog vi den med ro mod Yosemite National Park. Endnu en rigtig flot tur, og med skov var det en god afveksling fra ørkenen på den anden side af bjergene.

Da vi var kommet over den første bjergryg og lidt ned i dalen kørte vi gennem en tunnel. På den anden side åbnede Yosemite Valley sig op med en udsigt der i hvert fald er på top 3 iver hvad vi har set, og måske i toppen. Det er umuligt at fange på billeder og slet ikke med en mobiltelefon (4 ud af 5 billeder på bloggen er taget med mobiltelefonen), men kors hvor var det flot.

Vi har fire dage i Yosemite inden vi kører til San Francisco, som er sidste stop. Det er fedt at vi har så lang tid her, for det er virkelig et smukt sted. Det har været skyet med lidt regn i dag, men det skulle blive smukt og relativt varmt i morgen og overmorgen.

Vi kørte ud af Death Valley i morges, og – surprise, surprise – det var en megaflot tur. Men den blev ovenikøbet overhalet af turen op til Lone Pine, som ligger for foden af Mt Whitney – (continental) USA’s højeste bjerg. Der er fuldstændig fladt mellem de bjerge, der omkranser Death Valley og Sierra Nevada, som Mt Whitney er en del af.

Eneste problem med sådanne høje bjerge er, at efter frokost i Lone Pine måtte vi dreje stik syd for at komme rundt om bjergene. Om sommeren kan man køre over, men nu er bjergpasset lukket af sne.

Vi kunne dog skyde en megaflot genvej over bjergene lidt længere sydpå, hvor vi kunne mærke tydeligt hvordan klimaet skifter dramatisk når man krydser bjergene. Den modsatte effekt af da vi kørte fra San Diego ud i ørkenen. Vi kunne se skyerne samles over bjergene, og da vi nåede bjergryggen blev alting grønt. På vej ned fik vi ovenikøbet en lille smule regn. Det var det første regn vi har set i over en måned.

View Larger Map

Death Valley er utrolig smuk. En af de smukkeste ting er de mange forskellige slags klipper. Der er stort set alle farver, faconer og størrelser (læg f.eks. mærke til klipperne bag drengene på billedet). Så det betyder, at det er et Mekka, for små drenge, der elsker at samle sten. Og DET betyder, at vi har en bil fyldt med sten, som vi tror de forventer skal transporteres hjem til London. Det byder nok på en forhandling.

Men drengene fandt også et sted, der solgte ægte Death Valley-krystaller, så der blev købt stort ind. Jakob fandt en rigtig Jedi Crystal, og købte også en til sin skoleven CJ. Han kan ikke vente med at give ham den. Vi lavede en ting ud af det, og begge drenge skulle købe deres sten og krystaller for deres egne penge. De var så søde!

View Larger Map