Mt Whitney

Vi kørte ud af Death Valley i morges, og – surprise, surprise – det var en megaflot tur. Men den blev ovenikøbet overhalet af turen op til Lone Pine, som ligger for foden af Mt Whitney – (continental) USA’s højeste bjerg. Der er fuldstændig fladt mellem de bjerge, der omkranser Death Valley og Sierra Nevada, som Mt Whitney er en del af.

Eneste problem med sådanne høje bjerge er, at efter frokost i Lone Pine måtte vi dreje stik syd for at komme rundt om bjergene. Om sommeren kan man køre over, men nu er bjergpasset lukket af sne.

Vi kunne dog skyde en megaflot genvej over bjergene lidt længere sydpå, hvor vi kunne mærke tydeligt hvordan klimaet skifter dramatisk når man krydser bjergene. Den modsatte effekt af da vi kørte fra San Diego ud i ørkenen. Vi kunne se skyerne samles over bjergene, og da vi nåede bjergryggen blev alting grønt. På vej ned fik vi ovenikøbet en lille smule regn. Det var det første regn vi har set i over en måned.


View Larger Map


Leave a Reply