Mere Disney

Drengene havde fundet en flyer for et Walt Disney museum her i San Francisco, så de spurgte pænt om vi ikke kunne tage derhen. Fin lille underholdning og da det ligger i Presidio var det også sjovt for de voksne.

Men museet viste sig at være ret meget mere spændende end vi havde regnet med. Og større, så vi har brugt hele eftermiddagen her.

Man går kronologisk gennem Disney’s liv, og Jakob var mest optaget af, hvorfor folk ikke syntes hans første film (inden Mickey) var sjove, mens David var mest optaget af alle de “tribute-tegninger” med kede-af-det Mickey’er, der hang på den sidste væg , fra da Disney døde i 1966.


Leave a Reply