Langt ude i skoven

Vi har forladt Yosemite Valley (men ikke Yosemite National Park) og er ankommet til vores sidste “naturstop” på turen: en hytte langt ude i skoven.

Her er superhyggeligt. Meget stille og nuttet, og bare megagod stemning. Vi spiste i restaurant-hytten, og det var forbløffende godt. Efter middag var der tændt op i den udendørs pejs så alle ungerne kunne lave “s’mores” (ristede marshmellows). Tilbage i vores hyggelige lille hytte arrangerede moren lige en lille første del af den længe efterspurgte Easter Egg Hunt. I morgen er der hovedjagt ude i skoven. Forældrene gik lidt amok med æg i Walmart. Vi håber ikke bjørnene lugter chokoladen.

Vi glæder os til at skulle sove dejligt og længe i vores lille hytte langt ude i skoven.


Leave a Reply