Vi kan godt lide vandfald, og heldigvis er Yosemite ret leveringsdygtig. Der er ikke ligeså mange som i Oregon, men til gengæld er sceneriet svært at slå.
Drengene knokler på at blive Junior Rangers mens vi spiser frokost under det største vandfald.
Vejret er fantastisk og vi kan godt forstå at Yosemite er så populært. Det er lidt som alle de andre National Parks i een, men den er også mere “anlagt” og turistet end de andre, og desværre er her også temmelig overrendt på grund af påsken.
Men vi nyder det helt vildt. Det er ikke alle forundt at sidde med frokostudsigt over et af Nordamerikas højeste vandfald midt i en smuk skov med sol og blå himmel over sig. (billedet er vores udsigt fra frokosten)