Browse Month

March 2013

Vi er gode til kompromiser

Vi er i Napa, og så skal der drikkes vino. Det har drengene det egentlig også helt OK med, for så skal vi bygge LEGO når vi er tilbage på hotelværelset. Alle er glade.

Vi bor på et superhotel, der har en superrestaurant lige over gaden. Vi sidder i “lounge-området” men får en super tastingmenu , og og sidder halvt ude i gårdhaven, så vi nyder sommeraftenen. Kompromiset her består i at forældrene på skift skal spille iPad-spil med drengene mellem vinsmagningerne. Alle er glade. Det er lige til at holde ud.

Sent from my iPhone 5


View Larger Map

Sommer i Napa

Vi har forladt kysten og er kørt til Napa Valley. Det er kun en time fra kysten, og vi kører tilbage i morgen for at køre det sidste stykke ind til San Francisco af den gamle Highway 1.

Men indtil da nyder vi sommer og 25 grader i Napa. En by der ikke er så spændende som den burde være, men ikke overraskende er der masser af vinerier og vinbarer, hvor man kan sample de lokale vine – bl.a. en helt aldeles fremragende sparkling pinot fra Tattinger. Lige nu sidder vi i en gårdhave inde i byen, og om lidt skal vi tilbage på hotellet til vinsmagning. Så enten forbi den prisvindende restaurant eller bare op på vores værelses balkon med en stribe vinsampler og en ost og se solen gå ned mens drengene bygger deres Lego. Det er liiige til at holde ud.


View Larger Map

Sikke en morgenudsigt

Efter vi havde kigget stjerner i går hyggede vi os med foran pejsen mens ungerne sov. Vi havde købt et par microbrewery pale ale med fra Mendocino, så det var forældretid.

Da vi vågnede i morges blev vi mødt af en forrygende udsigt over Russian River og Stillehavet. Det er blevet sommer, og vi tror ikke vi kunne have været et bedre sted på den første sommermorgen på turen.

Efter at have nydt solen, og bygget noget af det Legovi købte i går, går turen videre ned af den gamle Highway 1 til Bodega Bay, hvor vi spiser frokost i havnen. Så skyder vi ind i landet til Napa Valley inden vi rammer San Francisco i morgen eller overmorgen.


View Larger Map

Lejebil

Vi er glade for at det er en lejebil, for efter næsten 2 uger lugter den lidt af ost…

Sikke en stjernehimmel

Vi er kørt af den gamle Highway 1 fra Mendocino mod Bodega Bay. Den snor sig og går op og ned så man skulle tro det var løgn. Så vi nåede ikke helt til Bodega Bay eller Napa som planen var, så vi stoppede i Jennings, hvor vi kunne få en cabin ved floden/havet.

Vi har egen terrasse, som simpelthen går ud over udmundingen af Russian River i Stillehavet, og når vi kigger op ser vi flere stjerner end vi nogensinde har set før! Og vi har altså kigget stjerner fra små græske øer, Afrika og Grønland, men intet kan måle sig med det her. (EDIT: Månen kom op senere og så blev himlen mere “normal”, men kors hvor var det vildt inden da!)

Det er så vildt imponerende og man føler sig så lille. Det er bare ærgerligt at man ikke kan fange det på billeder. Vi har prøvet på det store kamera, men har ingen internet eller mobilforbindelse, så det må I se i morgen.

Lige nu sidder vi foran pejsen i vores cabin, mens drengene sover sødt. Vi har købt et par local brew ales fra Mendocino som er gode at have mens vi bare nyder at vi ikke skal andet end at hygge os.

EDIT: Billeder fra kameraet i stedet for fra mobiltelefonen.


View Larger Map

Vi forlader paradis

Vi føler virkelig vi har fundet en guldklump her i Mendocino. Her er bare så hyggeligt, lækkert, spændende og sjovt. Og nu har sommeren også indhentet os, så vi er gået ned på stranden. Stillehavet er stadig rimelig koldt, men solen varmer dejligt. Her er utroligt.

Vi bor på det hyggeligste Inn og har spist frokost på det, der i vores bog bliver kaldt “en af de bedste restauranter i Californien”. Det var ikke løgn.

Men nu kommer den berømte Bay Area tåge, og vi bliver jo også nødt til at komme videre, så vi fortsætter turen ned af den gamle, snoede Highway 1. Vi ved vi vender tilbage til Mendocino engang!


View Larger Map