Browse Month

March 2013

Videohilsener

Jakob laver videohilsener til sine klassekammerater, og de har også sendt en video tilbage til ham. Det er så sødt!

http://youtu.be/gYhfGwc93b4

Men Jakob laver også hilsener til jer alle sammen. Vi er bare lidt langsomme til at få dem uploaded og lagt op, for det er en lidt tidskrævende proces på hotelinternetforbindelser. Men her er i hvert fald en fra Bixby Broen.

httpvh://youtu.be/ihvwD5vkgpY

Og han laver lektier, som her i San Francisco

httpvh://youtu.be/BN-87T7TIfI

Og han viser dem de store stillehavsbølger

httpvh://youtu.be/1HCQOmBhJm8

Og musical stairs i Hollywood

httpvh://youtu.be/MA-3EgmCyv8

Og night time swimming

httpvh://youtu.be/9CnUBzLu–I

Og flamingoer i SeaWorld. And ducks!!

httpvh://youtu.be/Hvd6HruVXKc

David har også lavet en video til nursery, hvor han svømmer i poolen efter bedtime! Vi prøver at få ham til at lave nogle flere.

httpvh://youtu.be/j2VfKrfrnHg

Buenos dias, Mexico

Vi er hoppet over grænsen til Mexico, og her er edermandme anderledes! Men en god, mexikansk måde. Her er 33 grader og alt er ved at falde fra hinanden. Vi har gået et par ture – bl.a. i et rimelig dodgy kvarter, som vi fandt ud af, var der hvor byens letlevende piger arbejdede. Men vi fandt også en super restaurant ved et tilfælde, for vores mobiler virker ikke i Mexico, så vi kan ikke sætte vores lid til teknologien.

De talte dog ikke et ord engelsk, så det var interessant at bestille. Men vi tror det gik godt. Vi endte med enchiladas, tacos, guacamole og en par ting vi aldrig fandt ud af hvad var.

Nu fiser vi tilbage til USA og giver den gas gennem ørkenen mod Grand Canyon. Det tager et par dage at komme derop såvi skal se at give den gas.

Men det var vildt sjovt at bruge dagen i Mexico.

Vejrfænomen

Vi syntes jo egentlig vejret var ret OK i San Diego, med lige godt 20 grader. Det ville vi have været ret godt tilfredse med i Danmark i juni, for eksempel. Men da vi kørte østpå fra kysten krydsede vi først bjergene (de vildeste flotte bjerge, i øvrigt), og det er klart at det er lidt koldere i 1500 meters højde, men det virkelig interessante var, at så snart vi kom ned på den anden side af bjergene – måske 120 km. fra San Diego – blev det rigtig hedt! Vi koncentrerede os mest om, at det gik fra høje bjerge til flad, flad ørken på et øjeblik, og da vi jo sidder i en dejlig airconditioneret bil, var det først da vi så ned på termometeret vi opdagede at der var 30 grader (85-86 farenheit) udenfor. Og klokken var altså halv syv om aftenen!

Det er et sjovt vejrfænomen, for i Europa er vi jo vant til at man skal køre fra nord til syd for at få signifikante vejrforandringer. På billedet for neden er temperaturen kl. 20.45. Blåt er koldest, gult varmere og orange varmest. Det er sjovt at se hvordan det skifter så brat.

Nu er klokken 21.30, og det er stadig omkring 27 grader udenfor. Airconditionen på vores motelværelse larmer for meget, så vi må lide med varmen nu hvor drengene sover. I morgen bliver det 32 grader… Phew!

Det er i øvrigt første gang på turen at vi bor på et rigtigt motel. Det er lidt sjovt.


View Larger Map

San Diego Old Town

Jakob har fundet ud af, at kaktusser stikker – også selvom man ikke kan se piggene! Man skal ikke lige mærke hvordan sådan en føles! Vi kæmper for at få dem alle sammen ud og Grumfeldyret er tapper.

Vi besøger den gamle by i San Diego, og her er ret hyggeligt. Vi spiser mexikansk frokost i solen og nyder cool stemning.

Om lidt forlader vi så endeligt kysten og kører ind i ørkenen. Vi ved ikke hvor vi skal være de næste to dage, inden vi ramme Grand Canyon og det er et lille eventyr i sig selv. Da vi kørte langs kysten vidste vi at der var civilisation og mennesker (og tankstationer) forude, men i ørkenen ved vi ikke hvad der ligge foran os…


View Larger Map

Night swimming

Vi er enten rigtig gode forældre eller ret dårlige forældre på denne tur. Drengene får alt hvad de peger på – inklusiv tur i poolen langt efter sengetid (20.45 lige nu).

Men vi hygger os så dejligt, og drengene er bare så søde. Og vi kan jo sove længe… Og vi skal udnytte poolen mens vi har den, for i morgen kaster vi os ud i nye eventyr og nationalparker, så vi ved ikke hvornår der er luksus igen.

Og skal vi ikke nyde at vejret tillader at man er i poolen sent om aftenen? Kan man det i Danmark/London endnu? ;-)


View Larger Map

SeaWorld

Det var ikke fordi vi ligefrem trængte til at besøge endnu en forlystelsespark, men det ville være synd at være i San Diego uden at besøge SeaWorld. Så vi stod tidligt op og susede lige over på den anden side af bugten.

Vi har set delfinshow og sea lion-underholdning. Vi har rørt ved rokker og set oddere. Der er tre akvarier og kæmpe legepladser. Drengene er rigtig interesserede. Vi skal nok få en god dag.


View Larger Map

En rigtig hjuldamper

Vi bor på et resorthotel i MIssion Bay i San Diego. Vi valgte det egentlig fordi det ligger tæt på SeaWorld, men det er et rigtig dejligt sted. Vi skulle komme os over Disneyland, så vi sov længe og spiste sen morgenmad på hotellet. Så gik vi en tur til stranden inden vi gik tilbage til poolen. Drengene kan ikke få pool nok.

Hotellet havde “shrimp feast” lørdag aften, så vi blev hængende til middag også, inden vi tog hotellets hjuldamper over bugten og tilbage igen. Superhyggeligt.

Vejret er ikke så vildt længere, men det er stadig fint. 16 grader og sol. Noget bedre end snestorm!!


View Larger Map

Vi kommer hjem d. 10. april

Vi har lige lagt de sidste planer for turen (eller det vil sige, de planer, der er til sidst på turen, for vi ved stadig ikke hvad vi skal i overmorgen) og vi har besluttet at vi kommer hjem d. 10. april.

Resten af turen er stadig lidt løs, og det kan vi godt lide. Men vi ved nu at vi skal ende i San Francisco, og for at vi får lidt tid dér inden vi skal hjem, passer det med at vi tager afsted d. 9. om eftermiddagen. Så ankommer vi omkring middagstid i London d. 10.

Vi har nu været afsted i en måned og en dag. Det er fantastisk. Det er alt hvad vi har drømt om og mere til. Vi har allerede haft oplevelser for livstid, og dem glæder vi os til at tage med hjem.

Det sidste stykke 1’er

Så er dogmet nået til vejs ende. Vi har kørt det sidste stykke af Pacific Coast HWY 1 eller 101’ere, som den hedder de steder, hvor den er blevet opdateret. Da vi forlod Disneyland kørte vi ud til vandet igen og fangede 1’eren i Newport, syd for LA. Newport var superfint, og nok et sted vi ville have planlagt at stoppe, hvis vi havde vist det. Men nu havde vi jo booket hotel i San Diego, så det gav mest mening bare at komme derudaf – i adstadigt dogme roadtrip tempo, forstås.

Det sidste stykke af 1’eren er ligeså langsomt som hele resten af kysten har været. Lyskryds og full-stops hver 200 meter, så det tager sin tid. Men til gengæld blev vi belønnet med en perlerække af små badebyer hele vejen fra LA til San Diego. Det var både hyggeligt og smukt, og det er det, det hele drejer sig om.

Drengene og Signe faldt i søvn da vi var et godt stykke nede, men selvom det var mørkt fik Johan oplevelsen. Og det var rart at komme ud og se noget efter 3 dage i Disneyland.

Nu er vi ankommet til en ret stor lejlighed med have og udsigt over vandet og bugten i San Diego. Det er ret meget bedre end vi havde regnet med. I morgen kunne vi godt forestille os at vi bare tager den med ro i haven, på hotellets private strand eller i poolen. Det vil næsten være synd ikke at udnytte det. Vi er her tre dage, så der er rigelig tid til også at komme i Sea World, men forældrene har ikke megatravlt med at komme i endnu en forlystelsespark.


View Larger Map