OK, nu må det være nok! Vi ankom til Zion i går aftes lige inden solen gik ned, og – you guessed it – det er det vildeste vi nogensinde har set! :-)
Vi kørte ned igennem Zion Canyon mens skyggerne blev lange. Det var en helt fantastisk kontrast til Grand Canyon. I går morges stod vi på kanten og kiggede ned på bjergene. Her til morgen står vi i bunden og kigger op på bjergene. Og her er ufattelig smukt.
Lodgen, som vi bor på, er den eneste der ligger inde i parken, og det er en helt unik setting. Bjergene tårner sig op lige udenfor døren og det kan slet ikke fanges på billeder.
Det er koldt, men vi spiser morgenmad i solen, inden vi skal ud og gå nogle trails. Vi skal nok også op på udsigtsstederne og udforske grotterne. Det er vildt at vi kan rumme mere…