Vi forlod Mexico hen af eftermiddagen og kastede os ud i ørkenen. Vi beholder dogmet lidt, så vi kørte af de små veje – først langs grænsen til Mexico til Yuma, og så nordpå. Især det stykke var altså ret fantastisk. Vejen gik ligeud som lagt med linial i 125 km. Man skal holde tungen lige i munden for at holde koncentrationen!
Vi stoppede og gik en tur i ørkenen. Jakob kunne se, at det var her de “havde fundet på Cars-filmen!” Men han var meget begejstret for, at kaktusserne ikke var tegnet. I betragtning af hans mindre heldige encounter med en kaktus forleden er vi glade for at han stadig kan lide dem.
Vi er endt i en lille, totalt autentisk western-by: Wickenburg. I morgen skal vi se lidt af den, inden vi sætter næsen mod endnu en “scenic route”-tur mod Grand Canyon, hvor vi skal være nogle dage.
httpvh://youtu.be/LAPN2Fnfm1w
