Mor-og-far-aften

Det hele startede med at vi havde taget fejl af dagene til vores “dinner show”, så kl 18 blev det klart, at hvis mor og far skulle have en aften ude i Las Vegas, skulle det være den aften. Heldigvis var vores hotel leveringsdygtig i en super Nanny med kort varsel, så da vi havde spist megagode snacks på vores hotel, og hygget på værelset, gik mor og far ombord i Las Vegas’ natteliv.

Det er dog begrænset hvor meget gang i den der er på en off-season onsdag, men vi tog hvad vi kunne få. Og det var sjovt.

Første stop var casinoet. Vi spillede Black Jack og dealeren var meget tålmodig med os. Vi spillede lidt i blinde i måske en halv times tid, og pludselig havde vi vundet $200. Dealeren sagde forsigtigt at vi jo kunne overveje at cashe ind, når vi nu var forholdsvis godt ovenpå, så det gjorde vi.

Næste stop var en rooftop club på The Palm, hvor vi havde en fantastisk udsigt ud over hele byen. Og vi fik lyserøde drinks. Ret Vegas-agtigt.

Så kørte vi tilbage til Luxor, hvor vi prøvede kræfter med en kæmpe club, men vi må konstatere at vi er blevet for gamle til det. Vi drak en øl og gik videre. Heldigvis var der en fremmed mand i køen der havde stukket os en kupon, så vi kom gratis ind så udgiften var til at overskue.

Signe prøvede en Elvis-slotmachine og vandt 10 cent uden at ane hvad hun trykkede på.

Aftenen sluttede med kæmpesandwich kl 01 og så op og sove. Der var røget en del drinks gennem systemet i løbet af aftenen, så der var en lidt langsom start på dagen i dag. Men nu har vi rigtig set Vegas.


View Larger Map


Leave a Reply