Snestormchok!

En hurtig 30-minutters færgetur over sundet og vi var i en anden verden. Det var helt vildt. Pickuptrucks og bonderøve over alt. Trailerparks og diners. Men helt vildt hyggeligt.

Vi ramte Highway 101 der hvor den starter, og fulgte den nord om Olympic halvøen op til Port Angeles, hvor vi drejede ind i Olympic National Park. Man kører så forholdsvis lige op i bjergene og det kommer nærmest som et chok, når man pludselig står i 2 meter sne som fyger om ørerne som en anden snestorm.

Vi gik en rigtig god tur og kiggede ud over skrænterne. Det er ubeskrivelig smukt, og umuligt at fange på billederne. Drengene er ikke vant til sne, og slet ikke i de mængder, så de havde det sjovt. Indtil de blev kolde. Så var der pludselig dømt snestormschok, og verden var på den anden ende i et kort øjeblik. Men heldigvis var kampvognen hurtigt varm – selv efter at have stået i et par timer – og det var bremserne også efter nedturen (selvom Johan godt ved hvordan man kører ned af et bjerg uden at overbruge bremserne).

Indlogeret på den lokale “lodge”, som er rigtig fin. Middag på den lokale diner som var über-lokalt og rigtig sjovt. I morgen tager vi færgen til Victoria i Canada og bruger dagen der. Drengene vil vist gerne have at der går lidt tid før de skal ud i sneen igen.


View Larger Map


Leave a Reply