Nu nærmer det sig. Vi er også ved at være klar. Vi mangler stadig at pakke, for det er lidt svært at pakke let til alt fra -5 og sne i bjergene til +30 i ørkenen. Vi må købe undervejs når det går op for os, at vi har taget alt det forkerte med.

Vi har jo bil hele vejen, så vi har plads nok. Men vi skal jo også kunne slæbe det hele fra lufthavnen til hotellet og ud og ind af bilen. Vi pakker nok i et par store kufferter, som kan ligge i bilen, og tager så et par mindre tasker med, som vi kan pakke om i og tage med ind på hotellerne.

Nå, men ruten ligger nogenlunde fast. Google Maps har begrænsning på, hvor mange “via punkter” man kan sætte ind, så den er delt i to. Men det passer sådan set også meget godt, for turen bliver nok også delt i to i San Francisco. Vi skal under alle omstændigheder bytte bil i SFO, så der bliver et naturligt brud.

Den første del er ned ad kysten fra Seattle til San Francisco, med afstikkere til Canada og Redwood-skovene:

View Larger Map

Den anden del er fra San Francisco videre ad kysten, ned til Mexico, ind i ørkenen og alle nationalparkerne der, inden vi kører tilbage til San Francisco og hjem:

View Larger Map

Som mange sikkert ved spiller de violin på Jakobs skole. De er jo lige startet, så det drejer sig stadig mere om teknik og rytmer end om at spille melodier, men de små, der lige er startet, fik alligevel lov til at være med til den årlige violinkoncert.

Jakob gik virkelig op i det, og var meget stolt bagefter. Han er faktisk rigtig god til det, og kan ikke vente til han begynder at spille rigtigt. Desværre får han lidt et hul i træningen nu hvor vi er væk i 2 måneder. Men så må vi jo bare klø på når vi kommer hjem. Han er så søøøød!

httpvh://youtu.be/mR2l-Iyl9lQ

De flittige bloglæsere kan måske huske at Jakob sidste år havde en bamse med hjemme fra skole, som han skulle lave en historie om. Vi skulle tage billeder, og Jakob skulle præsentere i skolen hvad de havde lavet sammen.

Nu, hvor de er ved at lære at skrive, har de gentaget succesen, men denne gang skal Jakob selv skrive hvad de har lavet. Og denne gang er det Wally the Wombat der er på besøg fra Australien.

Jakob lærer at skrive og læse “phonetic”. Han “sound out” bogstaverne for at læse, og “stretch” hver lyd i et ord for at lære at skrive. Det er efter sigende en rigtig god teknik. Problemet er, at i denne tidlige fase er det meste lydskrift. :-)

Men Jakob har selv skrevet det hele – helt uden hjælp eller input. Han valgte også både, hvad vi skulle lave med Wally, og hvad der skulle stå.

Der står:
– I had breakfast with Wally
– I made a puoch for Wally (han er et pungdyr)
– We went to the fish shop
– We went to the playground
– Wally peeked out
– We met a bird
– Wally steered the ship

Det er et kæmpe puslespil at lægge planerne for vores store tur. Men der er kun en uge til, så det er vel på tide vi får lagt planerne nogenlunde fast.

Vi har billetter til Seattle på fredag, og et hotel i et par dage. Johan har brug dage på at researche billeje, og er nået frem til at vi kan få de bedste biler, og i øvrigt spare kr. 15k, hvis vi skifter bil i San Francisco. Det er meget underligt.

Ruten er blevet lagt med stor hjælp fra “Road Trip USA”, som vi fik i julegave af Johans fætter Christian og Liv, og med hjælp fra FDM’s hjemmeside, fandeme! Af alle de steder vi har søgt inspiration har den vist sig at være en af de allerbedste. Sjovt.

Ruten – i store træk – bliver: Seattle, Victoria (Canada), Olympic National Park, Mount Rainer National Park, Mt St Helens, Oregons Pacific Coastline, Redwood State Park, Redwood National Park, Humboldt Redwood State Park, Bodega Bay, San Francisco, Santa Cruz, Monterey/Carmel, Big Sur, Solvang, Santa Barbara, Los Angeles, San Diego, Tijuana (Mexico), Palm Springs, Joshua Tree National Park, Grand Canyon, Bryce Canyon National Park, Zion National Park, Las Vegas, Death Valley, Kings Canyon National Park, Yosemite National Park og så hjem fra San Francisco. Phew.

Det er meget ambitiøst – måske for ambitiøst. 6500 km. på 55 dage. Det er i overkanten når vi gerne vil have 3 dage her og 5 dage der. Men vi kan tage nogle stræk om aftenen eller måske ovenikøbet om natten. Hvis vi bare tager 500 km. 6 gange i løbet af turen, er halvdelen klaret med det.

I morgen skal der så lægges tider på, så vi kan booke nationalparkerne og måske nogle hoteller. Vi vil helst ikke lægge os for fast med bookinger, men de fleste nationalparker bliver udsolgt, og flere er det sikkert allerede. Vi tager det som det kommer.

Vi kan ikke vente…

Man tror det er løgn, men det ser ud til at vi bliver nødt til at udsætte ombygningen af huset i London! Planen var at vi skulle gå i gang så snart vi tog af sted på vores tur på næste fredag, men nu har vi lige fået at vide af vores arkitekt, at det ikke ser ud til at vi kan nå det – på trods af at intet har ændret sig siden vi aftalte planen.

Men men men… Det er måske ikke så skidt. Det ville være smart hvis de kunne arbejde mens vi ikke var i huset, men det vil jo så også betyde at vi ikke kan følge med og holde øje – og at ALT skal være aftalt og bestilt inden næste fredag. Og at huset skulle være tømt! Vi har ret meget gylle, så det havde nok slået os ihjel at prøve, og nu kan vi slappe mere af på vores tur.

Men det er da vildt. Måske vi bare skal leve med det lille, usle køkken, gulvtæppet, de små terrasser og guldhåndtagene. Naah. Vi presser på… Det må lykkes på et tidspunkt.

Det mest fascinerende ved børn er alle spørgsmålene. Heldigvis har vi en skole, der virkelig går op i at dyrke spørgsmålene, så de bedste af dem kommer op på væggen, så hele klassen kan diskutere dem.

Det er VILDT så hurtigt man kommer væk fra ting.

Johan har rejst mere end de fleste, og er faktisk meget god til det. Tidsplanen bliver holdt stram, men ingen fly misset. Ting bliver kun glemt, når han går ud af døren mod lufthavnen med en åben laptop i den ene hånd og en stak papirer i den anden, mens på et conference call. Så glemmer man sin kuffert.

Men det er ved at være 3 måneder siden Johan satte rejsefrekvensen lidt ned. Ikke så meget ned, forstås, for familien har da rejst temmelig meget på det sidste. Men der alligevel ingen tvivl om, at han er ude af træning.

Presset afgang som altid. Der er jo ingen grund til at spilde tiden. Tuben til Paddington og så videre derfra til Heathrow. Men i tuben mellem Bayswater og Paddington bliver det pludselig klart at der ikke er noget pas i lommen! Do’h!!

Tuben tilbage. Hente pas. Ny tube til Paddington. Heathrow Express til lufthavnen. Løbe, løbe, løbe, men no-go ved security. “Sorry, sir. The flight is closed…” “Oh, you are BA Gold? Come through, sir. But please hurry!”

Vi har jo besluttet at tage en “stor tur” i anledning af at Johan ikke skal arbejde før til juni. Det er en enestående mulighed for at tage på en lang familierejse, og vi skal gøre det før ungernes skole er for seriøs til at man kan misse mange uger.

Jakob er jo i skole, og de tager det jo ret seriøst fra en tidlig alder herovre, men da vi tale med rektor sagde han, at han syntes det lød som en fantastisk “learning experience” og at han støttede det 100% – så længe vi ville holde Jakob opdateret på lektier osv. undervejs.

Vi havde oprindeligt tænkt os at vi ville afsted lige efter jul. Men fordi ombygningen af huset blev sat tilbage af uduelige projektfolk, måtte vi udskyde. Nu er vi på sporet med ombygningen igen, og nu skal vi af sted.

Vi regner med at tage af sted omkring d. 15. februar – altså om 2 uger. Og så regner vi ned at være væk i 7 uger! Det er længe, men der er også masser vi skal nå!

Vi starter i Seattle, og smutter så nok lige op til Vancouver for så at køre hele vejen ned ad stillehavskysten. I Seattle skal vi se vulkaner og hvaler. Der er rigtig meget at se deroppe. Så lejer vi en stor 4×4 og kører ned gennem Oregon og ser et par National Parks der. Så videre til det nordlige Californien, hvor vi skal se 100 meter høje Redwoods – og måske bo oppe i dem. Videre ned langs kysten til San Francisco, bruge et par dage der. Ind til Yosimite Parken i et par dage. Videre ned ad kysten mod LA med stop i Big Sur, Carmel, Monterey og alle de andre sjove steder. I LA skal vi i Disneyland og på Rodeo Drive. Og vi skal prøve alle de tossede ting man kan i LA. Mon ikke der er noget Star Wars? Efter et stykke tid der kører vi ned til San Diego og går i Seaworld og på stranden. Måske er smut ned til Mexico. Så ind gennem ørkenen til alle nationalparkerne og indianerreservaterne i Nevada og Arizona, og selvfølgelig et smut forbi Las Vegas. Så regner vi med at køre op gennem Rocky Mountains til Utah eller Colorado og flyve hjem derfra.

Det bliver bare sådan en fed tur!

Men inden vi kan tage af sted skal vi have pakket huset ned og fundet ud af, hvordan de skal bygge om. Begge dele er fuldstændig uoverskueligt. Lige nu kan vi slet ikke se hvordan vi skal nå det. Men der skal vi! Så kan de nemlig bygge mens vi er væk, så vi forhåbentlig i hvert er nået et stykke vej når vi kommer tilbage.