Fra vores liv i London
Bilerne er i hvert fald! Vi har fået en Ford Expedition, som er så amerikansk som det kan blive. 4×4, selvfølgelig. En del større end en Range Rover. Stor V8, men ingen hestekræfter. Og naturligvis ekstremt ringe kabinekvalitet! Vi elsker den.
Vi kører den fra Seattle til San Francisco, hvor vi skifter til en anden. Vi er sikre på at den kommer til at tjene os godt ned ad Highway 101.
Vi lader os guide rundt i Seattle af Tripadvisor og Yelp. Hvad i alverden gjorde vi før vi havde teknologien til at vide præcis hvad andre mennesker synes og tænker? Det er ikke blevet lettere at slippe afsted med dårlig kvalitet, men det er helt sikkert blevet bedre belønnet at lave noget, der er godt.
Vi startede morgenen på The Crumpet Place, som var ubeskrivelig hyggeligt. Vi venter på at butikkerne åbner så vi kan få nogle vinterstøvler til Jakob inden vi kører op i bjergene. De var ikke helt åbnet endnu da vi var færdige, så vi gik en tur mere på markedet. Det er fantastisk! Vi havde lovet drengene cupcakes, så vi fandt et dedikeret cupcake sted, hvor lysten blev stillet.
Superhyggeligt sted, hvor en af specialiteterne er baconslik! Jo, fandeme! Johan prøvede det, og det smager som baconslik! Only in America!
Vi har haft en stille dag i Seattle. Jakob er blevet lidt syg (ikke en overraskelse, for det har været undervejs et stykke tid), så vi spiste morgenmad på hotelværelset. Vi havde en del ting, der skulle købes, så vi gik på shopping inden frokost. Frokost var på Cheesecake Factory, som var en hel del bedre end man skulle tro, og sjovt, for mere amerikansk bliver det vist ikke!
Johan hentede bilen. Det er det vildeste skrummel, men mere om det senere! Så en tur i Target og købe børnesæder og alt muligt andet gylle til turen, alt i mens Signe og drengene plaskede rundt i poolen på hotellet. Det har de talt om længe.
Vi orkede ikke engang at gå ud til aftensmad, og selvom moren havde givet strenge ordrer om, at nu skulle vi på tidszonen, var hun den første der gik i brædderne. Men det er også meget godt, for i morgen starter eventyret når vi kører mod Olympic National Park og Port Angeles.
Vi havde ventet, at Space Needle ville være en dyr turistfælde, som nærmest bare skulle overstås. Men vi blev i dén grad behageligt overrasket.
Vi tog monorail’en de 5 minutter hen til Seattle Center, hvor Space Needle ligger sammen med en hel masse andre spændende ting – blandt andet EMP Museum, der ligger i Frank Gehrys sjove hus, og indeholder en relativt lille, men kanon, udstilling om grungemusik, computerspil og sci-fi film. Der brugte Johan lidt ekstra tid på Jimi Hendrix og Nirvana-udstillingerne, og David og Jakob kunne slet ikke rigtig forstå, at de så Master Yodas stok og halskæde (Yoda fra Star Wars).
Men hovedattraktionen var klart Space Needle restauranten, som virkelig kan anbefales. Restauranten er i 150 meters højde, og hele restauranten kører rundt, så man får 360 graders udsigt over Seattle, Olympic National Park og bjerge, Puget-sundet og skovene med Mount Rainier i baggrunden. Helt fantastisk! Det er svært at forstå, at det er 50 år gammelt. Det må have været totalt uvirkeligt dengang.
Så vi ville have ladet dem slippe afsted med en “turistmenu”, men sådan skulle det ikke være. Der var både fantastisk service og fantastisk mad. Virkelig overraskende. Vi ville have været tilfredse med det vi fik, hvis vi havde fået det på en dyr restaurant i London. Og det er jo skønt at blive sådan positivt overrasket.
I det hele taget en dag, der er svær at slå. På vej tilbage til hotellet købte vi frugt og et par grønsager på Pike Palce Market, så ungerne havde lidt inden de gik i brædderne.
Jakob har aftalt med sin klasse, at han skal lave små videohilsener fra forskellige steder. Vi øvede os i dag fra Space Needle, men da de er på vinterferie i øjeblikket får I den her på bloggen.
httpvh://youtu.be/Nyv5mXldZjw
Vi dropper vores UK numre mens vi er i USA. Det er faktisk forholdsvis lidt vi efterhånden bruger telefonnumrene, for alt er flyttet over på internet – Skype i stedet for telefon, WhatsApp og Facebook i stedet for SMS, og selvfølgelig email, der bare generelt er den foretrukne kommunikationsform. Så vi har smidt AT&T SIM kort i vores telefoner og er på de her numre i de næste 8 uger:
Johan: +1 253 330-7764
Signe: +1 206 512-6825
Så: Ingen telefonopkald eller SMS’er til UK numrene indtil vi er tilbage.
Men det betyder at Signe er på Wordfeud og Johan kan opdatere bloggen hvor som helst. :-)
Vi er allerede forelskede i Seattle! Vi gik ned til Pike Place Market i morges og spiste morgenmad på et fantastisk sted. En helt-nede-på-jorden fiskerestaurant, der er berømt for deres morgenmad. Og nu forstår vi hvorfor. Lowell’s kan ikke anbefales nok!
Pike Place Market er “Meat Packing District møder Borough Market møder Christiania”. Det er for fedt. Og den første Starbuck nogensinde ligger dér – i al sin uopdaterede herlighed. Vi har naturligvis kaffe derfra med tilbage til hotellet, hvor drengene ser det nye afsnit af Star Wars Clone Wars “live” på Cartoon Network. De brokker sig over at vi måtte skynde os tilbage for at nå det, og David forstår ikke hvorfor de stopper for at vise reklamer hele tiden. Forkælede børn, der er vant til at se on-demand fra serveren.
Om lidt skal vi køre med monorail over til Space Needle, hvor vi skal spise mere – hvis vi altså kan.
Flyveturen gik helt fint. 9,5 timer er ret længe at sidde stille – især hvis man er 4 og 6 år! Men det gik helt fint. Vi kom til Seattle og er indlogeret på superfancy Fairmont Olympic i den fine del af downtown.
Vi følte os ikke megatrætte da vi havde checket ind, på trods af at klokken var halv to om natten, så vi gik en lille tur og ville finde noget at spise. Det er bare svært i en by man ikke kender, så vi gik lidt rundt om os selv lidt for længe, men fandt en fint sted. En sportsbar-agtig ting med 21 TV skærme!
Tilbage på hotellet havde drengene stadig energi til at hoppe i sengene, selvom det nåede at blive 8 timer over deres London-sengetid før de kom i seng. Vi fatter ikke de holdt sig oprejst, og helt uden nedsmeltninger eller problemer af nogen art (moren var mere træt og pirlig end ungerne). De er super rejsebørn og de næste to måneder bliver fantastiske!
Så er vi afsted! Den første time af en tur på omkring 52 dage er startet godt. Vi fik pakket og ordnet de sidste ting i god tid, og kom hurtigt i lufthavnen. Vi har aldrig haft så god tid herude, så vi spiser ordentlig frokost på vores favoritsted.
Kl. 14.30 letter vi mod Seattle og vi glæder os! Drengene har hoppet op og ned hele morgenen. De er så spændt.
Vi vil prøve at opdatere bloggen hver dag for det er også en måde at lave en slags dagbog for turen. I må naturligvis gerne lægge kommentarer, hvis I har lyst.
Vi ses om et par måneder!
Some of our friends in London have asked if they can follow our trip on the blog, so we’ve added a link to an automatic translation of the entire website through Google Translate on the right –>
You can also sign up to get the posts via email, but those will be im Danish.
Sorry about the bad layout. The website template has been acting out and every time we try to fix it, it crashes, so we’re just going to leave it as is.
Det er seriøst et mareridt at planlægge denne her tur. Johan har nok brugt to hele uger på det nu, og selvom der er researchet i bund, er der kun halve planer. Og puslespillet går stadig ikke op!
Vi har booket hotel i Seattle, Inn ved Olympic National Park, færge til Canada og tilbage – og hotel i Victoria – Inn ved den anden del af Olympic Parken og Inn i Mount Rainier National Park (hvor der ligger 2 meter sne i øjeblikket og man kun bliver lukket ind, hvis man har snekæder på). Så får vi lige 3 dage til at komme gennem Oregon, hvor vi ikke har booket noget, inden vi kommer ned til Redwoodskovene, hvor vi har booket et rigtigt treehouse.
Derefter har vi ikke booket noget endnu, selvom det hele står klar, for der er en irriterende forhindring. Som planen ser ud nu vil vi ankomme til Los Angeles en fredag eller lørdag. Vi havde tænkt os, at drengene nok har fået naturoplevelser nok efter 14 dage i skoven, så vi ville tage direkte i Disneyland. Men der er jo for pokker ingen grund til at tage derned i weekenden, når nu alle dage er weekend for os – men ikke for alle andre. Så lige nu kæmper vi med den del, som holder resten af planlægningen lidt op.
Men når man så har fundet de datoer, der passer bedst, kan man bruge en dag på at finde ud af, hvilket hotel man skal vælge, og hvilken pakke man bliver mindst flået med. Og så kan man bruge en dag på det samme for Seaworld. Og en dag på at finde ud af Grand Canyon. Og to dage på bare at få overblik over, hvilke hoteller i Las Vegas der tager børn…
Og for at det ikke skal være løgn er Signe blevet syg, så vi har ikke pakket så meget som en sok endnu. Vi håber at hun bliver rask i morgen, så vi kan nå at pakke det hele inden fredag morgen, hvor vi skal afsted.