Vi har været udenfor mobil- og internetrækkevidde i næsten to dage. Meget… interessant!

Men nu er vi tilbage. Det regnede for sindssygt da vi kom ned fra bjerget (ikke så underligt da det sneede for sindssygt oppe på bjerget), så vi valgte at køre mod Portland, hvor vejrudsigten så bedre ud.

Netop ankommet har vi kun fundet en diner, hvor vi skal spise aftensmad. Bagefter skal vi finde et hotel, og selvom det nok ikke bliver et problem føles det lidt under ligt at sidde i en meget fremmed by kl. 18.30 med to små børn og ikke vide hvor man skal sove…

View Larger Map

Vi kørte på tværs af Washington fra den ene nationalpark til den anden, men det begyndte at sne inden vi overhovedet var i nærheden af Mount Rainier. Så vi frygtede lidt at de ville lukke vejen ind i nationalparken så vi ikke kunne komme op til hotellet. Men heldigvis var det kun den øverste del af vejen, der var lukket. Vi kunne lige akkurat luske os op til hotellet og checke ind.

Ikke helt lige så hyggeligt som den fantastiske lodge vi boede på ved Lake Quinault, men stadig rigtig fint.

Efter en dejlig morgenmad kastede vi os ud i sneen. Vi lejede snesko og gik en hikingtur i den vilde natur. Drengene gik turen helt selv, selvom de ikke rigtig gad sneskoene. Men det var også fint. Mor og far havde det sjovt.

Nu sidder vi lidt og venter på at sneploven måske kommer forbi igen, så vi kan komme ned. Det vælter ned med sne, så det er vist nødvendigt med eskorte.

Vi ved ikke hvor vi skal hen. Vores eneste plan er omkring 3 dage i Oregon nu, så vi skal finde ud af hvad vi gør med det, og hvor vi kan bo. Det er lidt spændende. Især når man er seriøst ude på landet, hvor der ikke engang er mobilforbindelse.

View Larger Map

Vi er nu på vej op af Mount Rainier, og hotellet har allerede i boikingen advaret om at der hverken er mobilforbindelse eller internet på hotellet, så vi er udenfor rækkevidde i et par dage.

Desværre får I nok først denne besked når vi er kommet ned af bjerget igen, for det lader til at forbindelsen allerede er røget…

View Larger Map

Vores lodge ligger midt i Oplympic National Parks “Rain Forrest”. Vi var ikke helt sikre på hvad vi skulle forvente, men da vi gik ud på en hiking trail efter morgenmad med udsigt over søen, fandt vi ud af, at de mente det alvorligt. Det var en regnskov – både på den ene og den anden måde!

Det er noget med, at der kun er tempererede regnskove et par steder i verden, og vestkysten på Olympichalvøen i Washington er en af de største. Og det føltes virkelig som en rigtig regnskov! Det var vildt sjovt. Og drengene gik helt selv hele 2.5 miles hiking trail – motiveret af, at vi legede vi var på Star Wars mission på Endor.

Men det regnede! Helt vildt!! Så vi var gennemblødte da vi skulle køre videre, men da regnen på det tidspunkt var blevet til sne, valgte vi at stoppe håndklæder i bukserne og komme derudaf.

Det var synd vi ikke havde mere tid ved Lake Quinault, for der var smukt, og lodgen var superhyggelig med stor pejsestue og kanon udsigt. Det bliver næste gang, for nu skal vi til Mount Rainier.

(Men det er en rigtig regnskov: http://en.wikipedia.org/wiki/Quinault_Rain_Forest)

View Larger Map

Vi har lige kørt den smukkeste tur fra nordkysten af Olympichalvøen ned til Lake Quinault på vestsiden. Vi har kørt gennem bjerge, gennem skove af enorme fyrretræer, helt ud til Stillehavets forrevne kyst, rundt om små søer, gennem tåge og under skyer.

Og vi har ikke kunne se et klap!

Vi valgte at køre om aftenen så vi kunne optimere dagslyset på destinationen. Men vi havde helt glemt at turen på en roadtrip ER destinationen. Og at når det er mørkt i Nordamerika, så er det godt nok mørkt!

Men vi glæder os meget til at se søen, skoven og vandfald i morgen.

View Larger Map

Et par dejlige dage i Canada og så bliver man velkommet tilbage til USA med en helt vild udsigt. Det kan ikke fanges på billeder, men Stillehavet med Olympic-bjergene i baggrunden, sne på Hurricane Ridge, hvor vi var i forgårs, og skyerne der smyger sig gennem dalene – det er et helt vildt syn.

Nu kører vi ned til Lake Quinault, som også ligger i Olympic National Park, hvor vi skal bo på en lodge i aften.

View Larger Map

Vi ved ikke rigtig hvad der venter, når vi kommer tilbage til USA. Vi har booket to steder ude i naturen og har så tre dage, hvor vi må finde noget som vi kommer frem. Så drengene udnytter morgenmadsbuffeten på vores superhotel til fulde!

Vi overvejer om vi skal køre op og se vandfald i en park nord for byen, eller om vi bare skal få lidt rundt i den gamle by inden færgen sejler. Under alle omstændigheder skal vi vente til kl 11.30, hvor den restaurant, vi var på i går aftes, åbner, for Johan glemte tasken med iPads i går. Ikke særlig populært, og vi krydser fingre for at den er blevet fundet!!

View Larger Map

Onkel Morten fik en lys idé. [indsæt joke her] Han ville gerne vide præcis hvor vi har været, og de billeder, der er taget med mobiltelefon er automatisk “geotagget”, så man kan se på et kort, hvor de er taget. Men det er jo ikke alle der kan finde ud af det, så vi fandt ud af, at det ville være mere brugervenligt at vi indsætter et link til Google Maps i hver post.

Her er f.eks. den til den forrige post:

View Larger Map

De bliver ikke indsat i realtime, for når vi blogger fra telefonen on location kan vi ikke redigere. Men vi skal nok smide dem på når vi kan logge på med computeren.

Vi tog som sagt færgen til Victoria i Canada i morges. Superflot tur gennem sundet, med alle øerne og de høje bjerge i baggrunden, men et ret nederen færge.

Victoria er superhyggelig. Forbløffende anderledes end de amerikanske byer, den ligger lige op af. En gammel by, der mest af alt minder om en engelsk provinsby, hvis det altså ikke lige var for alle de ekstremt nordamerikanske huse i forstæderne.

Vi gik en tur i den gamle bydel, kiggede på havnen, og spiste frokost på en fiskerestaurant. Så kørte vi en tur op af kysten og kiggede i lige mængder på den smukke natur og de facinerende forstadshuse i alle mulige arkitektoniske varianter. Det er lidt som at være med i en ungdomsfilm fra 80’erne.

Vi er indlogeret på et rigtig fint hotel lige ned til havnen. Vi slapper lidt af inden vi skal ud og se lidt mere, og finde en restaurant til aftensmad.

En hurtig 30-minutters færgetur over sundet og vi var i en anden verden. Det var helt vildt. Pickuptrucks og bonderøve over alt. Trailerparks og diners. Men helt vildt hyggeligt.

Vi ramte Highway 101 der hvor den starter, og fulgte den nord om Olympic halvøen op til Port Angeles, hvor vi drejede ind i Olympic National Park. Man kører så forholdsvis lige op i bjergene og det kommer nærmest som et chok, når man pludselig står i 2 meter sne som fyger om ørerne som en anden snestorm.

Vi gik en rigtig god tur og kiggede ud over skrænterne. Det er ubeskrivelig smukt, og umuligt at fange på billederne. Drengene er ikke vant til sne, og slet ikke i de mængder, så de havde det sjovt. Indtil de blev kolde. Så var der pludselig dømt snestormschok, og verden var på den anden ende i et kort øjeblik. Men heldigvis var kampvognen hurtigt varm – selv efter at have stået i et par timer – og det var bremserne også efter nedturen (selvom Johan godt ved hvordan man kører ned af et bjerg uden at overbruge bremserne).

Indlogeret på den lokale “lodge”, som er rigtig fin. Middag på den lokale diner som var über-lokalt og rigtig sjovt. I morgen tager vi færgen til Victoria i Canada og bruger dagen der. Drengene vil vist gerne have at der går lidt tid før de skal ud i sneen igen.

View Larger Map