“Så, hr. Boserup, du var ved at spise morgenmad da du fik et hjerteanfald?”
Fra vores liv i London
Her er endnu en hilsen til Jakobs klasse. Denne her er fra Mount Rainier, hvor det var totalt winter wonderland.
httpvh://youtu.be/8AOmTadTugg
Alting er større i Amerika – især klitterne! Oregon har en klitpark, der strækker sig 75 km. langs kysten og er seriøst imponerende. Men der er simpelthen så megameget at se, så det blev kun til et kort stop. Men nok til at vi både kunne nå at klatre op på toppen af en kæmpeklit, lave sandslotte og fine sandengle.
Det er faktisk lidt frustrerende at vi ikke kan nå det hele. Dagen i dag var en “bufferdag”, men vi har næsten set og oplevet mere end vi har de andre dage. Vi bliver nødt til at prioritere. Vi har i ramme alvor lyst til at stoppe hver 500 meter og kigge på et eller andet, men det går simpelthen ikke. Problemet er bare, at det er svært at vide, hvad man skal sætte øverst på listen. Vi stopper et sted og nyder udsigten, bare for at køre 2 km. længere og finde ud af, at her er udsigten ENDNU flottere.
Men som det har været det gennemgående tema på turen er Tripadvisor og Road Trip USA-bogen vores redning. Vi skal bare huske at holde os til det, vi så vælger at prioritere, for det er så nemt at blive distraheret.
I morgen skal vi lege på stranden i Bandon og så køre det sidste stykke af Oregonkysten inden vi drejer ind i landet mod Cave Junction, hvor vi skal bo i et rigtigt treehouse. Det glæder drengene sig til.
…og så er den fyldt med søløver!
Det er en stor attraktion, The Sea Lion Cave. Og det er da også ret imponerende, sådan at se mange hundrede søløver ligge og gasse sig på stenene i bunden af verdens største søgrotte (er vist den mest præcise oversættelse). Og de gasser virkelig, for som Jakob sagde: Søløver lugter virkelig meget af hundemad!
David var meget fascineret af dem, og begge drenge endte med at forelske sig i en søløvebamse, som de selvfølgelig måtte have.
httpvh://www.youtube.com/watch?v=E-E-DGFub_w
Det går godt! Vi har holdt tidsplanen fremragende, og køreplanen nogenlunde. Vi har haft god balance mellem by og natur, og mellem planlagt og ikke-planlagt. Der har været planer nok til at sikre de helt rigtige oplevelser, og frihed nok til virkelig at føle vi er på roadtrip.
Vi har netop rundet 1500 km. på triptælleren i luftskibet, og i betragtning af, at vi kun har været afsted i 9 ud af 53 dage, har vi lavet et godt indhug i de 6500 km. vi nok kommer op på.
Oregon har været den største overraskelse. Vandfaldene og kyststrækningen er fuldstændig fantastisk! Det er helt vildt. Og kilder siger, at vi ikke engang har set det smukkeste af Oregon-kysten endnu. Det har vi svært ved at tro, men vi finder ud af det i morgen.
Ruten so far har været:
Frokost i dag er picnic i solen ved stranden i Newport. Vi har set Stillehavets kæmpebølger slå op over molen og David var ved at blive trukket ud med tidevandet. Nu sidder vi i solen og nyder at vores mad ikke er friturestegt.
Her er godt nok pænt. Dagen bliver brugt på at nulre ned af kysten så langt vi gider. Vi er allerede stoppet 4 steder, og klokken er kun to, så det er nok begrænset hvor langt vi får i dag. Men vi skal ikke være nogen steder, og det er jo præcis det turen går ud på.
Stillehavsstranden er lidt anderledes end Vedbæk strand. Drengene havde en fest indtil David blev fanget i en bølge. Han tog det meget pænt og legede videre da han havde fået tørre bukser på. Dog lidt længere fra vandet!
Det, der er vildest ved Stillehavskysten er, at der er kæmpe bølger men uden at det blæser. Der kan også være store bølger ved Vesterhavet, men det er kun når det blæser kraftigt. Her er der kun en smule vind, men bølgerne vælter bare ind.
I får også lige Jakobs videoer til hans klasse, når vi laver dem.
httpvh://youtu.be/wRJhxrgxZO8
httpvh://www.youtube.com/watch?v=QHu4SsKQBQE
Jakob har jo aftalt, at han vil sende videohilsener til sin klasse mens han er væk. Og det er klart at waterfalls (eller waterfaults, som vi først nu kan høre han siger) skal med i sådan en:
httpvh://youtu.be/Qh5RzMLRPzE
Hotels.com er vores ven. Vi checkede lige fra mobiltelefonen mens vi spiste, og så at Marriott City Center havde et last minute tilbud, så det sprang vi på. Vi er blevet ret forkælet med hoteller på denne tur.
Morgenmad, og det nye afsnit Clone Wars, på værelset, og så ud og se. Vi valgte at køre mod øst langs floden, og det var et godt valg. Muligvis den smukkeste tur vi nogensinde har kørt. Sikke en udsigt over floden og dalen. Og der var et vandfald for hver 500 meter – det ene mere imponerende end det andet! Vi stoppede 3-4 gange og trekkede op til toppen og ned igen. Drengene var rigtig seje.
Men topmålet var, da moren smed alle hæmninger og kravlede rundt op af klipperne og sprang ind bag et vandfald. Det kunne drengene jo ikke have siddende på sig, så 1-2-3 og så stod vi alle omme bag vandfaldet. Det var altså sjovt! Der kom nogle søde amerikanere og tog billeder af os.
Jakob laver stadig små videoer til sin klasse, og dem skal vi nok lægge op så snart vi har et øjeblik til at redigere dem.
Vandfaldskigningen blev kun afbrudt af en picnic i bilen, da det regnede lidt. Og da vi havde set det næsthøjeste vandfald i hele USA mente vi, at det nok ikke kunne blive bedre, så vi satte kursen mod kysten og Highway 101 igen. Vi er landet i en lille strandby, der hedder Lincoln City, og her er ret sjovt. Vores hotel/motel er dog i den sløje ende, men det er også OK.
Det er ikke så fedt at der er “severe weather warning” i stort set hele Oregon, når det nu er lige her vi er! Lidt regn og sne tager vi som sådan ikke skade af, men det er noget mere surt at lave sightseeing med to små drenge, hvis det står ned i stænger.