Det er VILDT så hurtigt man kommer væk fra ting.
Johan har rejst mere end de fleste, og er faktisk meget god til det. Tidsplanen bliver holdt stram, men ingen fly misset. Ting bliver kun glemt, når han går ud af døren mod lufthavnen med en åben laptop i den ene hånd og en stak papirer i den anden, mens på et conference call. Så glemmer man sin kuffert.
Men det er ved at være 3 måneder siden Johan satte rejsefrekvensen lidt ned. Ikke så meget ned, forstås, for familien har da rejst temmelig meget på det sidste. Men der alligevel ingen tvivl om, at han er ude af træning.
Presset afgang som altid. Der er jo ingen grund til at spilde tiden. Tuben til Paddington og så videre derfra til Heathrow. Men i tuben mellem Bayswater og Paddington bliver det pludselig klart at der ikke er noget pas i lommen! Do’h!!
Tuben tilbage. Hente pas. Ny tube til Paddington. Heathrow Express til lufthavnen. Løbe, løbe, løbe, men no-go ved security. “Sorry, sir. The flight is closed…” “Oh, you are BA Gold? Come through, sir. But please hurry!”
