Vi kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan vi skulle gøre det. Eller om vi i det hele taget skulle/kunne gøre det. Men til slut blev vi enige om, at det simpelthen ville være for dumt hvis ikke Johan benyttede sig af at have fri, og tog til Danmark til Esther og Niels’ julefest og Carolines bogreception.
Problemet var, at Jakob jo skal være i skole på alle hverdage, og selvom man jo godt kan tage ham ud, skal vi være meget forsigtige med det, for vi kan risikere at sætte vores stort planlagte USA-tur over styr. Der skal han jo have fri i adskillige uger.
Så vi besluttede, at David og far bare skulle tage afsted alene. Det var første gang David skulle helt alene afsted med far, så moren var noget spændt på hvordan det skulle gå.
Den korte version er, at det simpelthen ikke kunne være gået bedre. David var et englebarn fra start til slut. Ikke så meget som et lille bitte problem. Det var bare så fantastisk!
Det hele startede meget, meget, meget tidligt søndag morgen, hvor vi kørte hjemmefra kl. 05. Vi troede David ville sove i bilen og i flyveren, men han var simpelthen så super-excited at han slet ikke kunne holde øjnene lukket. Det var bare så sødt. Faren besluttede sig for at prøve at fange hele turen på mobiltelefonen, så I kan se hvordan det gik her:
Det var så sindssygt hyggeligt. David er bare så nuttet. Og der er ikke nogen der kan stå for når han forklarer op og ned omkring et eller andet på sit The Julekalender-engelsk, og hver gang slutter af med “That’s why!”.
PS: Husk at vi stort set aldrig har sne i London, og i hvert fald ikke havde regnet med at skulle have det mens vi var i Danmark.
