Far og Jakob på sushibar

Jakob har spurgt 100 gange hvornår vi skulle på den sushibar med transportbåndet, der ligger lige rundt om hjørnet, så i forgårs sagde moren at vi kunne gøre det i morgen.

Da “i morgen” kom havde moren det desværre rigtig skidt og Sniffelaffen var i øvrigt ikke til at drive udenfor en dør. Men da det nu var blevet lovet smuttede far og Grumfeldyr ned om hjørnet til drenge-sushi.

Jakob elsker det, og han elsker at udforske. Han fandt en rigtig levende papegøje i baren på 1. sal og indsmigrede sig så meget hos tjeneren, at han fik en hel bøtte edamamebønner med hjem da vi gik.

Superhyggeligt. Og lige i tide, for i nat havde Grumfeldyret det igen rigtig skidt, og han ørglede ud over det hele i morges da faren stod op med ham. Familien er lidt lammet når moren ikke er på toppen…


Leave a Reply