Browse Month

September 2012

På cafe med mor og far

Johan landede fra New York i morges og Signe havde mor-og-David-dag med Sniffelaf. Vi kunne lige få det til at passe med at spise frokost sammen på en af de mest Notting Hill’ske caféer vi har, og når man er Laf kan man jo godt lide at gøre sig lidt komfortabel!

Så er vi godt nok blevet husejere

Nærmest dagen efter vi havde købt huset fik vi vandskade i køkkenet og varmen brød sammen. Så tog vi på sommerferie, og nu hvor vi er kommet hjem har alene den seneste uge budt på defekt varmesystem (alt er slukket men pludselig er alle radiatorerne nedenunder starten på fuld drøn), gas-leak (kun et lille et, men stort nok til at British Gas har lukket totalt for vores gas, og dermed vores varme vand), en opvaskemaskinepumpe der er gået kold (så vi har en opvaksemaskine fyldt med vand) og en vaskemaskine, der er begyndt at sætte rustpletter på tøjet – når den altså gider køre.

Vi vidste godt det var dyrt at være husejere. Vi vidste ikke at det mest koster tålmodighed…

EDIT: Og pludselig i går aftes tabte vores Kai Bojesen-abe en arm og faldt ned fra væggen. Hvad fanden foregår der?

En hurtig uge

Sikke hurtigt den her uge er gået. Johan har været i New York. Resten af familien har været i Roehampton og Chelsea.

I går havde hele familien fri for at fejre at det var Jakobs sidste sommerferiedag. Jakob skulle til CJ’s fødselsdag om eftermiddagen, så der var også tid til lidt far-og-David-dag, inden vi allesammen raidede Marks & Spencer og lavede megalækker familiemiddag.

I dag går det hele lidt langsommere. Vi er trætte, for vi har sovet (eller prøvet at sove) alle fire i een seng med een dyne! Så morgenen har stået på Peter Pedal billedelotteri og Cars, men vi skal nok snart ud og have lidt frisk luft inden endnu en fødselsdag melder sig, med mere far-og-David-tid.