Rugby

Det er over 30 grader i London. Det er for varmt!! Vi har det dårligt med at brokke os over det efter den usle undskyldning for en sommer vi har haft, men her er fandeme varmt!

Så vi gik selvfølgelig i parken. Vi mødte Andrea, fra Jakobs skole, og hans forældre til picnic. Superhyggeligt. Men sørme om der ikke var tryouts til børne-rugby i Holland Park og Jakob var helt vild. Og god. Så god, at lidt efter vi var færdige kom de over og spurgte om ikke drengene ville hoppe i dragten så en fotograf fra Sunday Times kunne tage nogle billeder. Det skulle komme i i morgen. Sjovt.

Og det virkede. Så nu skal Jakob starte til rugby om lørdagen – inden fodbold. Han kommer til at sove godt lørdag aften!


Leave a Reply